Jeg tror aldrig, jeg har set en Scooby-Doo-episode fra start til slut. Det er dog blevet til mange brudstykker i årenes løb, hvilket ikke er til at undgå, når man har et barn i familien. Så er Cartoon Network en fast del af hverdagen. Scooby Doo-serien opstod sidst i 60'erne i et klima, hvor magtfulde forældre-grupper ønskede at forhindre vold på skærmen. Så selv om de utallige inkarnationer af Scooby-Doo-serien vrimler med spøgelser og monstre, er der altid en rationel forklaring på uhyggen - og det hele ender som regel med, at de onde skurke får hevet deres grumme gummi-masker af og alt er godt igen.Fan er jeg aldrig blevet, men alligevel virker serien fascinerende på en bizar måde. Det er f.eks. underligt, at Scooby-Doo og Shaggy ikke lærer noget af deres eventyr. Selv om de igen og igen får bekræftet, at der ikke findes spøgelser og monstre, så bliver de alligevel grebet af panik i den næste episode. Måske findes der blandt denne blogs læsere nogle, der har Scooby-Doo som en "guilty pleasure" - eller som måske ligefrem er fans af serien? Det vil jeg da gerne høre lidt om...
Det var pga. af Scooby and the gang, at mine øjne blev åbne for gys og horror da jeg var barn. Pga. af dette skylder jeg serien meget.
SvarSletMeen kan ikke rigtig kalde mig for fan mere. Så et afsnit her for en 2-3 år sidden, og de var ikke lige så gode som jeg huskede