Lille spejl på væggen der...

Ben Carson, en tidligere kriminalbetjent fra New York, der har trukket sig tilbage efter at have skudt en mand, får arbejde som nattevagt i et udbrændt stormagasin. Han knokler for at få sit liv på sporet igen efter at have drukket alt for meget. Han bor hos sin søster, fordi konen og de to børn er utrygge ved ham. Under sine ensomme runder i stormagasinet begynder Ben at undersøge de enorme spejle. Han begynder at se ting, der ikke er der - og inden længe går det op for ham, at der er noget skjult derinde. Og det skjulte har magt over andre mennesker.

MIRRORS er den franske instruktør Alexandre Ajas anden film på amerikansk jord efter THE HILLS HAVE EYES - og det er endnu et remake (amerikansk jord er måske så meget sagt, da en del af MIRRORS er indspillet i Rumænien). Inspirationen kommer fra den sydkoreanske GEOUL SOKEURO, der på engelsk hedder INTO THE MIRROR. Den har jeg ikke set endnu, men den skulle være ganske interessant.

Den amerikanske version er lidt af en blandet affære. Spejle er en ofte anvendt effekt i gyserfilm. Hvor mange gange har vi ikke set den med toiletskabet, der lukkes, og så står der pludselig en person? MIRRORS har dog mange overraskende varianter af denne chok-kliché og det er et plus. Det samme er et par blodige dødsscener, hvor især den ene er overraskende brutal og helt unik. Du har aldrig set noget lignende. Igen et plus. Desværre er der også nogle minusser. Manuskriptet har mange gode idéer, men er meget fragmentarisk og fokus ændrer sig hele tiden. Derfor fungerer filmen i glimt, men ikke som en helhed. Der er for mange døde perioder, selv om mysteriet med de dæmoniske spejle som sådan er spændende.

Manuskriptet har mange gode idéer, men er meget fragmentarisk og fokus ændrer sig hele tiden

Rent teknisk er MIRRORS en flot film. Vi slipper ikke for en del åbenlyse CGI-gys, men det er jo blevet den nye standard. Især er det elegant, at vi hele tiden bliver mindet om, hvor mange reflekterende overflader, vi omgiver os med ud over spejle. Musikken af Javier Navarrete er virkelig god og lyddesignet understreger den uhyggelige stemning. De fleste af skuespillerne gør det godt, men det er lidt af en brøler at have Kiefer Sutherland i hovedrollen. Han har alt for få strenge at spille på i en rolle, der kræver lidt mere end at se A) forvirret og B) sej ud. Især i filmens sidste del, hvor han vifter med en pistol hele tiden, er han ikke til at skelne fra Jack Bauer.

Jeg så MIRRORS i den amerikanske region 1-udgave, hvor man kan vælge mellem biograf-versionen og den unratede version. Sidstnævnte er 9-10 sekunder længere, så det er ikke den store forskel, vi taler om - og slet ikke på en film, der varer omkring 110 minutter. Meget tyder på, at en del af det amerikanske dvd-oplag har en defekt, så man ikke kan komme ind i ekstramaterialet. Det er sådan en skive, jeg har fået fingre i. Nu skulle ekstramaterialet være ganske ligegyldigt og den alternative slutning ret uinteressant, så jeg gider ikke brokke mig. Jeg kan købe et eksemplar af den danske dvd, når den engang kommer på udsalg.

MIRRORS, USA-Tyskland-Rumænien, 2008. Instruktion: Alexandre Aja. Medvirkende: Kiefer Sutherland, Paula Patton, Cameron Boyce, Erica Gluck, Amy Smart. Musik: Javier Navarrete.