Skønheden og udyret mødes i tusmørket

Forleden var jeg inde i en boghandel, hvor jeg købte BREAKING DAWN, det fjerde bind i Stephenie Meyers TWILIGHT-serie. 'Jeg går ud fra, at det er en gave', sagde den kvindelige ekspedient, da jeg betalte. Hun mente ikke, at jeg umiddelbart lignede en, der tilhørte målgruppen. Nu var bogen en gave til min kone, men ekspedienten blev dog lidt overrasket, da jeg fortalte, at jeg havde læst den første bog og havde set filmen - og at jeg godt kunne lide dem begge.

TWILIGHT er et af tidens hotteste fænomener. Det er også et af de mest debatterede - ikke mindst blandt horror-fans. Mange mener, at dette ikke har noget med horror at gøre - at det bare er en klam kommerciel fidus, der skal få så mange 13-årige piger som muligt til at bruge deres lommepenge. Og man kan godt blive lidt bekymret, når så mange teenagere oplever, at TWILIGHT er den bedste film, der nogensinde er lavet. Det er det ikke. TWILIGHT er solid underholdning, hverken mere eller mindre. Men den har sine rødder i en klassisk horror-tradition, der gør den en anelse mere interessant end de fleste af de banale tøsefilm, der findes på markedet.

Kort fortalt handler TWILIGHT om Bella Swan, der flytter til Forks, Washington, for at bo sammen med sin far. I skolen lægger hun mærke til de fem medlemmer af den usædvanlige Cullen-familie, især Edward Cullen. Denne er dog tydeligt frastødt af Bella, men da han en dag redder hendes liv, ændres alting. Bella opdager snart, at Edward er meget anderledes - at han er vampyr.

Kodeordet i TWILIGHT-universet er fascination. Ikke alene bliver Bella tiltrukket af Edward og hans alt andet end almindelige familie, men vi bliver som publikum også tiltrukket af hendes opdagelsesrejse ind i en særpræget - og livsfarlig - verden. Det har været omdrejningspunktet i utallige vampyrfortællinger med Bram Stokers DRACULA som det mest oplagte eksempel. Selve kærlighedshistorien i TWILIGHT er forholdsvis banal og derfor er det vampyr-mysteriet, der afgør, om man trukket ind i filmens univers.

Der er ingen tvivl om, at Edward er en dræber, et frygtindgydende væsen, der uden at blinke kunne tage livet af Bella. Det vælger han ikke at gøre, og derfor er en del af fascinationen ved historien dette spil mellem skønheden og udyret. Dette spil har vi oplevet masser af gange, også i mere potente og dynamiske vampyrhistorier. TWILIGHT er blot endnu en variant.

Jeg følte mig særdeles godt underholdt, og det klæder filmen, at der er skruet lidt op for dramatikken i forhold til bogen. Instruktøren Catherine Hardwicke er dog tydeligvis ikke tryg ved actionscenerne, der bliver noget tyndbenede. Til gengæld får den ikke for lidt med lækre stemningsbilleder i sort, hvid og blå. Det er en fornøjelse at se på. TWILIGHT er et fænomen, der passer til en tid, hvor finanskrisen kradser og fremtiden ser alt andet end lovende ud. Og det er helt OK.

Hvor holdbart TWILIGHT-fænomenet er, kan man kun gisne om. Efterhånden vil det enorme publikum blive opslugt af andre ting, men man kan håbe, at en del brøkdel af de mange Twilighters på et tidspunkt vil kaste sig over mere farlige og blodige film og bøger i denne genre. Og de vil kunne li' det...

TWILIGHT, USA, 2008. Instruktion: Catherine Hardwicke. Medvirkende: Kristen Stewart, Robert Pattinson, Billy Burke, Ashley Greene, Taylor Lautner. Musik: Carter Burwell.