
PRISON er en rigtig 80'er-gyser med masser af special effects, smukt belyste scener og et dybt ulogisk manuskript. Det var den første af en håndfuld "en fange dør i den elektriske stol, men vender tilbage"-film i stil med SHOCKER og THE HORROR SHOW. Det var også den første film, som finske Renny Harlin kom til at lave i Hollywood, hvilket blev begyndelsen på en fantastisk karriere. Og så har man sandelig dansk-amerikanske Viggo Mortensen på rollelisten, hvilket gør filmen ekstra salgbar i dag efter hans optræden i den der newzealandske fantasy-trilogi.
Fængselsfilm har altid været bizart fascinerende, og især i første halvdel af PRISON får man en masse detaljer om livet bag tremmerne. Der etableres venskaber og fjendskaber blandt fangerne, og det kommer se

Næ nej, det kan det ikke være. Og så kan det onde ellers kaste sig over de indsatte. Personerne i filmen er meget længe om at gennemskue, hvad der foregår, og ondskabens fra gravens dyb har tilsyneladende problemer med alt og alle, ikke bare inspektør Sharpe. Så vi får den ene makabre dødsscene efter den anden, hvilket er sjovt at se på, men på ingen måde logisk. I filmens klimaks falder det hele fra hinanden i jagten på effekter og spektakulære scener, men det er grumt underholdende.
Det er Another World Entertainment, der har udgivet PRISON på dvd og det skal de have tak for. Jeg er vokset op med 80'er-gysere og dette er herlig nostalgi for en fan som mig – også selv om jeg faktisk aldrig havde set PRISON før. Som sædvanlig fra AWE er det en flot udgivelse, der endda har en fire siders booklet af Heine Sørensen og et langt interview med Renny Harlin, der åbenbart er lavet specielt til denne dvd.
PRISON, USA, 1988. Instruktion: Renny Harlin. Medvirkende: Viggo Mortensen, Chelsea Field, Lane Smith, Lincoln Kilpatrick, Tom Everett. Musik: Richard Band, Christopher L. Stone.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar