Den engelske censurmyndighed BBFC har i praksis forbudt filmselskabet 4Digital Asia at distribuere den ekstreme japanske splatterfilm GUROTESUKU (eller GROTESQUE) på dvd. 4Digital Asia havde håbet på, at man kunne få aldersgrænsen '18', men filmen var ganske enkelt for voldsom for BBFC. Man kunne end ikke foreslå scener, der kunne klippes ud, fordi man mente, at filmen var blod, tortur og død fra start til slut. I England kan man ikke bare udgive en film 'unrated' og derfor er BBFCs beslutning reelt et forbud mod GUROTESUKU. Det er yderst sjældent, at en film forbydes i England efter de nye og mere elastiske censurregler, men sidste år ville BBFC ikke godkende Nick Palumbos MURDER-SET-PIECES.
Læs også...
Ekstrem japansk splatter
Ingen kommentarer:
Send en kommentar