13 stød med strømpistolen

Jeg runder dette års horror-kiggeri af med 13 rappe lyn-anmeldelser af noget af det, jeg har set på det seneste. Så er der gjort rent bord.

BUFFY THE VAMPIRE SLAYER Underholdende skæg-og-ballade-film med Kristy Swanson som en bimbo-gymnasieelev, der tilfældigvis nedstammer fra en familie af vampyr-dræbere. Donald Sutherland er cool i rollen som hendes mentor, mens Rutger Hauer er lidt for meget som overvampyren. Bliv hængende til efter rulleteksterne for at se resten af Paul Reubens' fantastiske dødsscene.
HUSH...HUSH, SWEET CHARLOTTE Bette Davis har hovedrollen i denne vidunderlige "tossede gamle koner"-historie fra 1964, hvor det som sædvanlig handler om en dyster familiehemmelighed, der popper op til overfladen. Og som sædvanlig er alt ikke, som det ser ud til at være. Flot filmet i sort/hvid. Læg mærke til Bruce Dern i en lille rolle.
LÅT DEN RÄTTE KOMMA IN Fænomenal svensk vampyrfilm, der er helt sin egen. Den visuelle stil kan minde om den særprægede SÅNGER FRÅN ANDRA VÅNINGEN, men LÅT DEN RÄTTE KOMMA IN er alligevel en ganske unik oplevelse: Grum og fascinerende. De to hovedrolleindehavere gør det helt fantastisk, men der spilles til den store guldmedalje hele vejen rundt. En film af de sjældne...
EL ORFANATO Vildt populær spansk gyser af Juan Antonio Bayona. Denne fik virkelig fat i mainstream-publikummet og det er da også en flot og velspillet film. Desværre er den hverken særlig overraskende, original eller uhyggelig og jeg har lidt svært ved at forstå den monumentale begejstring. Den kom bare ikke ind under huden på mig, men det er en solid film, der er værd at se.
GLI OCCHI FREDDI DELLA PAURA Italiensk giallo fra 1971 af Enzo G. Castellari, der byder på lidt spænding og lidt uhygge, men som ellers ikke er den store oplevelse. Det er en af disse film, hvor man smider al logik over bord for at få historien til at hænge sammen, f.eks. ved at lade en mand sidde ved sit skrivebord i timevis og tale i telefon for at løse nogle ekstremt alvorlige problemer. Filmen er internationalt kendt som COLD EYES OF FEAR.
NATTEVAGTEN Ole Bornedals populære gyser holder fint, selv om de komiske scener virker mere komiske og overflødige i dag end da filmen kom frem i 1994. Plottet er dog stadig ganske nervepirrende og det er mange af scenerne undervejs også. Men hvis du tror på, at Kim Bodnia er en ung jurastuderende, så ser du alt for få film.
THE RAGE En gal videnskabsmand fra den tidligere østblok udvikler et virus, der slipper løs i USA. Det får fatale og meget splattede konsekvenser. Special makeup-effects-kunstneren Robert Kurtzman er manden bag denne fjollede gyser, der formentlig er bedst efter indtagelsen af seks stærke øl. Undervejs er man dog ganske godt underholdt, selv om slutningen er en sløj affære.
RED SANDS En gruppe amerikanske soldater kommer på en mission i Afghanistan til at ødelægge en statue, der gemmer på et overnaturligt væsen. Det skulle de ikke have gjort. Det er meget interessant at se en aktuel konflikt som baggrund for en gyser, men filmen er samlet set ikke den store oplevelse.
RITI, MAGIE NERE E SEGRETE ORGE NEL TRECENTO Man skal formentlig være fuld, på stoffer eller vild med avantgardefilm for at få noget som helst ud af dette italienske misk-mask om vampyrer, hekseafbrændinger og okkulte ritualer. Det er en film, hvor manuskriptet formentlig lige har været en tur i en blender, før man gik i gang. Skuespillerne er håbløse (også selv om de fleste smider tøjet), og kameraet zoomer ind og ud helt uden mål og mening. Noget af det værste bras, jeg nogensinde har set. Udgivet under titlen BLACK MAGIC RITES af Another World Entertainment.
'SALEM'S LOT Stephen Kings berømte vampyrbog blev allerede til en solid TV-film i 1979, takket være Tobe Hooper, men danske Mikael Salomons version fra 2004 er nu heller ikke tosset. Rob Lowe bærer hovedrollen fint og vi får en del af de elementer med fra bogen, der ikke er i 1979-udgaven. Tænk at have en Stephen King-historie, der er blevet lavet godt... to gange!
TWINS OF EVIL Den sidste og bedste af Hammer-studiernes film i den såkaldte Karnstein-trilogi. Efter de småkedelige THE VAMPIRE LOVERS og LUST FOR A VAMPIRE går det hele endelig op i en højere enhed i en pragtfuld historie om begær og religiøst vanvid. Og så er Mary og Madeleine Collinson jo søde at se på i titelrollerne, men ellers får vi endnu en pragtpræstation af Peter Cushing.
VILLAGE OF THE DAMNED John Carpenters opdaterede version af den engelske klassiker har sine øjeblikke, især fordi grundhistorien er så stærk. Der bliver dog fyldt lidt for meget sci-fi-nonsens på og Kirstie Alley er i den grad ikke overbevisende i rollen som regerings-ansat forsker. Filmen er også lidt for lang. Musikken af John Carpenter og Dave Davies er til gengæld fremragende.
ZOMBIE STRIPPERS Amerikansk horror-komedie, der er en hån mod ordet komedie. Det er blot en række pinlige optrin, der er alt andet end morsomme. Det er værre end de mest jammerlige stumfilm. Zombie-effekterne er flotte nok, mens Robert Englund intet kan stille op i dette håbløse projekt. Kan kun anbefales, hvis man absolut vil se den usexede eks-pornostjerne Jenna Jameson bide pikken af en mand og skyde billardkugler ud af kussen.

Læs også...
50 hug med øksen
25 slag med kødhammeren
25 snit med slagterkniven