Slasher-filmens blodige historie

Det er ikke hver dag, man kan sætte sig ned og se en 90 minutter lang dokumentar om slasher-genren. Alene det burde være nok til at få enhver horrorfan til at hyle mod fuldmånen. At der endda er tale om 90 underholdende minutter, gør bare oplevelsen endnu mere storslået. Det er selvfølgelig GOING TO PIECES: THE RISE AND FALL OF THE SLASHER FILM fra 2006, jeg taler om - en dokumentar af J. Albert Bell, Rachel Belofsky, Michael Derek Bohusz og Rudy Scalese, der er baseret på Adam Rockoffs bog af samme navn. Filmen er dog på ingen måde perfekt, men det vender jeg tilbage til.

Efter lidt forhistorie med Le Théâtre du Grand-Guignol, PEEPING TOM og PSYCHO når GOING TO PIECES hurtigt frem til at fortælle om HALLOWEEN, der her regnes for at være filmen, der startede hele slasher-bølgen. Herefter kaster man sig over en stribe af de film, der fulgte i kølvandet på HALLOWEEN, alt imens man fortæller om de karaktertræk, der er typiske for genren.

I løbet af de 90 minutter får vi interview-klip med bl.a. Wes Craven, John Carpenter, Joseph Stefano (manuskriptforfatter på PSYCHO), Jeff Katz fra New Line, Rob Zombie, komponisten Harry Manfredini, FANGORIA-redaktøren Tony Timpone, Betsy Palmer fra FRIDAY THE 13TH og special makeup-effects-folkene Greg Nicotero, Stan Winston og Tom Savini. Det er en sand perlerække af folk, vi har med at gøre, og det er selvfølgelig en særlig fornøjelse at opleve, hvordan disse mennesker ser ud i virkeligheden. Mange af dem er også interessante at høre på, ikke mindst Amy Holden Jones, instruktøren af THE SLUMBER PARTY MASSACRE, der virkelig tror på og støtter denne genre.

Det hele krydres med et hav af klip fra kendte og knap så kendte film. Undervejs fortælles også om den kritik, slasher-filmene har været udsat for og man kommer med et bud på, hvorfor genren døde og senere blev genfødt. For hardcore-fans er der intet nyt at komme efter, og er man lidt inde i stoffet, vil man undre sig over nogle af konklusionerne. Her bliver den fragmentariske præsentation irriterende i længden - de italienske bidrag til genren overståes f.eks. på et par minutter, hvilket er en lidt sjusket prioritering. Endelig er det træls, at ikke alle interview-personerne præsenteres med navn og titel, første gang de optræder på skærmen - enkelte når først at få deres navn på i rulleteksterne.

Trods disse skavanker er GOING TO PIECES en herlig dokumentar, der bør have sin faste plads i en enhver horror-freaks samling. Er udgivet af svenske Njutafilms med danske undertekster, men distribueres underligt nok ikke i Danmark endnu.