Heksejagten på verdens 72 farligste videofilm

HORROR-DOX: VIDEO NASTIES: MORAL PANIC, CENSORSHIP & VIDEOTAPE

Et af de mørkeste kapitler i horrorfilmens historie er det engelske video nasties-hysteri, der blussede op i begyndelsen af 80'erne. Da videomaskiner blev hvermandseje (eller i det mindste en teknologi, som tusinder af mennesker kunne få adgang til), blev det engelske marked oversvømmet med en syndflod af film på videokassetter. Et væld af små distributionsselskaber opstod fra den ene dag til den anden for at tilfredsstille den enorme efterspørgsel på nye film.

Video-butikkerne havde kronede dage i 80'ernes England.

Hvor film, der skulle vises i biograferne, måtte en tur forbi censorerne i BBFC (British Board of Film Censors, der senere skiftede navn til British Board of Film Classification), så var videomarkedet helt uden filter - og det førte til et moralsk korstog fra den kristne højrefløj, dele af pressen og andre bekymrede (og indflydelsesrige) personer. De frygtede, at disse blodige film kunne inspirere til vold og fordærv, og mente, at det var alt for nemt for børn at få adgang til grumme videokassetter som CANNIBAL HOLOCAUST, THE DRILLER KILLER og ZOMBIE FLESH EATERS. Noget måtte gøres ... og det gjorde de så!

De fleste af de kontroversielle film var horror.

Alt dette kan man få meget mere at vide om i Jake Wests grundige og fascinerende dokumentar VIDEO NASTIES: MORAL PANIC, CENSORSHIP & VIDEOTAPE. Her møder man en stribe af "the usual suspects" i form af instruktører som Neil Marshall og Christopher Smith og skribenter som Kim Newman, Allan Bryce, Alan Jones og Stephen Thrower. Men en særlig styrke ved dokumentaren er, at "de onde" også er med, nemlig nogle af hovedpersonerne bag forbuddet mod de værste af filmene og senere indførelsen af den lov, der gav BBFC magten over indholdet af de videofilm, englænderne måtte se. Og "de onde" mener sjovt nok stadig, at de gjorde det rigtige dengang - også selv om vi nu lever i en medie-virkelighed, hvor de fleste af disse film er frit tilgængelige.

Nogle af de engelske aviser gik helt amok.

Som sagt var det engelske videomarked uden filter, og da man ikke havde en lovgivning på området, måtte myndighederne tage de midler i brug, der var til rådighed. Dette middel var i første omgang den såkaldte Obscene Publications Act, der i årtier havde gjort det muligt at gribe ind overfor f.eks. erotisk litteratur og senere erotiske film. Men nu ville man bruge de samme regler til at regulere vold og splatter på video. Det blev rigsadvokaten (eller Director of Public Prosecutions (DPP)), der skulle tage affære og tusinder af videokassetter blev beslaglagt og set igennem med henblik på at blive retsforfulgt.

En særlig styrke ved dokumentaren er, at "de onde" også er med, nemlig nogle af hovedpersonerne bag forbuddet mod de værste af filmene

Filmene stod opført på den siden så berømte og berygtede DPP-liste over video nasties. 72 titler nåede over årene at være med på listen, men det var kun de 39 film, der med succes blev retsforfulgt og dermed reelt forbudt. I 1984 kom så Video Recordings Act-loven, der gav BBFC hele magten, og alle filmene skulle nu den vej, før de kunne blive udgivet på video. Og i mange år var BBFC flittige med saksen, og derfor havde video nasties-hysteriet en dramatisk effekt på det engelske filmmarked.

Debatten fortsatte i den tids TV-programmer, hvor tonen var alt andet end høflig.

VIDEO NASTIES: MORAL PANIC, CENSORSHIP & VIDEOTAPE kommer rundt i alle afkroge af denne dramatiske historie og afslører bl.a. de luskede tricks, som myndighederne gjorde brug af - herunder manipulerede statistikker, der "afslørede", at 40 pct. af de britiske børn havde set en eller flere video nasties. Tallene var det rene vrøvl, og det gjorde heller ikke indtryk på myndighederne, at andre forskere kunne påvise, at børn uden at blinke påstod at have set film, der rent faktisk ikke eksisterede.

Undervejs gør dokumentaren brug af effekter, der får den til at ligne et slidt VHS-bånd.

Jeg er meget imponeret over denne dokumentar, og jeg kan anbefale den til alle, der har bare den mindste interessere i censur og skrækfilm. Rent teknisk er den i top og det er en særlig fornøjelse at se, hvordan den undervejs hylder de glade VHS-dage ved at lade billedet blive grumset og sløret som om det var en tredjegenerations kopi, man kiggede på. Samtidig er det også en fryd at se hvor mange nyhedsindslag og andre klip fra de tidligere 80'ere, der er blevet gravet frem. Imponerende!

VIDEO NASTIES: MORAL PANIC, CENSORSHIP & VIDEOTAPE er udgivet på dvd i England fra Nucleus Films i en 3-dvd-box med titlen VIDEO NASTIES: THE DEFINITVE GUIDE. Og det må man godt sige, at det er.  Disc 2 indeholder nemlig trailere for de 39 film, der fik det endelige stempel som værende "video nasties". Som en del af optakten siger Kim Newman, at "if you're a purist these are the only films you can call video nasties ... it's almost a badge of honour now to have been on the video nasties list".

Jeg er meget imponeret over denne dokumentar, og jeg kan anbefale den til alle, der har bare den mindste interessere i censur og skrækfilm

Man kan vælge at se trailerne med eller uden introduktion. Det sidste er nok bedst til fester, hvor man vil have noget splatter kørende i baggrunden, men jeg kan bestemt anbefale, at man også ser introduktionerne - man får nemlig et væld af spændende informationer med i købet. Og det er ikke bare 30 sekunders bidder, vi spises af med. Hvis man alene ser trailerne på disc 2, så varer det 87 minutter - tager man introduktionerne med, så er der hele 244 minutter at glæde sig over.

Dr. Patricia MacCormack ligner ikke de fleste akademikere.

Det hele fortsætter på disc 3, hvor det er de 33 droppede film fra DPP-listen, der præsenteres efter samme model. På intet tidspunkt bliver det kedeligt at kigge på, selv om det ikke er alle introduktionerne, der sidder lige i skabet. Men det gør de fleste, og det er en særlig fornøjelse at høre forfatteren og kritikeren Kim Newman øse ud af sin store viden og herligt at se den australske akademiker Patricia MacCormack folde sig ud i sit goth-tøj og med sine horror-tatoveringer.

Forfatteren Stephen Thrower er et hit.

Men den bedste af dem alle er musikeren og forfatteren Stephen Thrower, der med knastør humor og ekstrem indsigt fortæller om disse film. Han er bare så begejstret på sin egen afdæmpede måde og det er meget inspirerende at høre ham fortælle. Alene hans introduktioner gør, at VIDEO NASTIES: THE DEFINITVE GUIDE er et must. Men under omstændigheder synes jeg bare, at du skal købe denne dvd-box - du vil elske den!

VIDEO NASTIES: MORAL PANIC, CENSORSHIP & VIDEOTAPE, England, 2010. Instruktion: Jake West.