tirsdag den 9. oktober 2012

Hvad blev der af AMERICAN HORROR STORY?

Danske TV2 har åbenbart købt rettighederne til at vise den roste og prisbelønnede amerikanske gyser-serie AMERICAN HORROR STORY, men de har vist ikke gjort brug af rettighederne endnu. Imens kører resten af verden stille og roligt videre. Sæson 2 har premiere i USA i næste uge, og sæson 1 er udkommet derovre på dvd og Blu-ray.

Lidt tættere på Danmark, så udkommer sæson 1 på dvd og Blu-ray i England i næste uge fra 20th Century Fox Home Entertainment. Og allerede i morgen onsdag udkommer den på dvd i Sverige fra samme firma. Der er ganske vist kun svenske og engelske undertekster på, men det er da en begyndelse. Og her i Danmark kan vi bare vente på, at denne serie dukker op...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar