Choktober 2017: Jeg nåede at se 19 horrorfilm

Det er godt at se horror hele året, men det er alligevel noget særligt i oktober.

For en gangs skyld havde jeg en del ferie i oktober, og derfor virkede det realistisk at forsøge sig med en October Horror Movie Challenge; den der udfordring, hvor man i løbet af måneden skal nå at se 31 horrorfilm. Mange danske fans gav sig i kast med projektet, og man har i diverse horror-grupper på Facebook haft mulighed for at følge med i, hvordan det er gået for dem. En del er faktisk kommet i land, mens andre af den ene eller den anden grund ikke fik set film nok.

Jeg havnede så i den sidste kategori. Rent privat skete der ting, der krævede opmærksomhed og som tog en del energi, men trods alt endte jeg på 19 film, hvilket er et fint tal - og en del mere end jeg normalt når på en måned. Så jeg er ganske tilfreds, og jeg er særligt tilfreds med, at jeg nåede at se seks af de 19 film i biografen. Og kun fire af filmene var gensyn.

De fleste af oktober måneds biograf-billetter - den sidste af dem blev købt via en app på min iPhone, så den har jeg ikke i fysisk form.

Selv om CPH PIX i år efter min mening var en tynd affære på horror-fronten, så fik jeg set A DARK SONG, TRAGEDY GIRLS og THE ENDLESS. De var på hver deres måde interessante, selv om ingen af dem for alvor var oppe at ringe. Havde udset mig en to-tre titler mere, men jeg blev indhentet af virkeligheden, så de må blive set i hjemme-biografen på et eller andet tidspunkt.

Fladskærmen har selvfølgelig leveret det meste af horror-underholdningen i oktober, men jeg nåede ikke specielt meget ud på streaming-tjenesterne. Det blev kun til OUIJA: ORIGIN OF EVIL på Viaplay og 1922 på Netflix. Især min Netflix-kø er fyldt op med ting, jeg potentielt gerne vil se, men man kan ikke nå det hele. Og der ligger også meget, der sikkert er noget skrammel, så det går nok, hvis jeg går glip af noget af det.

Ellers er det Blu-ray-stakken, der har sørget for det meste af den skræmmende adspredelse i løbet af måneden. Det er blevet til nyere film (BLAIR WITCH, THE BOY, RINGS og DON'T BREATHE) samt diverse ældre produktioner (FRIGHT NIGHT (1985-udgaven), ONIBABA, PIT AND THE PENDULUM, DEAD OF WINTER, BLOODSUCKING FREAKS, THE OTHER og CAT PEOPLE (1942-udgaven). Ikke alt var lige godt, men der var dæleme også fremragende ting imellem.

Horror-eksperten Nicolas Barbano kom lidt ved et tilfælde til at introducere LEMORA: A CHILD'S TALE OF THE SUPERNATURAL ved Psych-Out! i Cinemateket, da den planlagte taler havde meldt forfald.

Det er for det meste interessant at komme ind til de såkaldte Psych-Out!-arrangementer i Cinemateket, især når de disker op med et dobbelt-program. Oktobers tilbud var to særprægede amerikanske produktioner fra 70'erne, nemlig LET'S SCARE JESSICA TO DEATH og LEMORA: A CHILD'S TALE OF THE SUPERNATURAL - begge vist på 16 mm-kopier. Den sidstnævnte film var klart bedre end den førstnævnte, men det var under alle omstændigheder cool at være derinde.

Måneden blev rundet af på Halloween-aften med en tur i Palads, hvor Dario Argentos klassiske SUSPIRIA blev vist i en hamrende flot digital kopi. Det er på alle måder en vild film, og det var fedt at se den på det store lærred i sal 1 - og så sad jeg endda på første række på balkonen lige i øjenhøjde med billedet og ingen hoveder foran mig. Absolut en godkendt oplevelse.

Nu er vi så inde i november, hvor udfordringen mest plejer at være noget med at få sig et overskæg (hvilket jeg så ikke har tænkt mig), men selvfølgelig skal jeg da have set nogle flere horrorfilm. 19 styk kommer jeg nok ikke op på, og jeg skal altså også lige have set STRANGER THINGS sæson 2 og THE WALKING DEAD sæson 7. Af sted mod nye skræmmende eventyr.