onsdag den 23. maj 2018

Horror-biblioteket: Palle Schmidt: SKRÆK OG GYS I FILMEN - EN KAVALKADE I TEKST OG BILLEDER

SKRÆK OG GYS I FILMEN udkom i 1972.
Den første fagbog om horror-genren, jeg for mange år siden fik fat i, var Palle Schmidts SKRÆK OG GYS I FILMEN. Helt tilfældigt bladrede jeg igennem det årlige bogudsalgs-katalog, da jeg til min store overraskelse stødte på titlen. Den måtte jeg selvfølgelig erhverve mig, hvilket skete hos boghandleren i Tarup Center i Odense. Prisen husker jeg ikke, men det har næppe været en formue. Bogen har undertitlen "en kavalkade i tekst og billeder", og det har især været sidstnævnte, der fascinerede ved den lille hardcover-bog med det stilfulde omslag. Mange af filmene havde jeg aldrig set før, og jeg kunne bruge lang tid på at studere de sort/hvide stills af alskens monstre.

Over årene har jeg læst SKRÆK OG GYS I FILMEN et par gange og her forleden fik den lige en tur mere. På mange måder er det en ganske interessant bog, som journalisten og teateranmelderen Palle Schmidt fik udgivet i 1972, men den har også en del mangler. Især er det påfaldende, hvor meget plads forfatteren bruger på film, der egentlig ikke er horror.

Allerede i forordet understreges det, at hensigten med bogen har været at lave en "festlig kavalkade", og det skulle være en bog "der var sjov at læse og bladre i". I indledningen kan man læse at "som genre har skrækfilmen igennem alle årene indtaget en lidt ynkelig rolle. Det hænger til en vis grad sammen med, at man aldrig er blevet enige om, hvad der egentlig er skrækfilm. Det engelske ord for genren horror er bedre, fordi det i modsætning til det danske skræk mere går på rædsel og afsky, og så er vi straks ovre i gys i mere bred forstand".

Herlig nostalgi med et par genreklassikere.
Palle Schmidt forsøger sig lidt med en genre-definition, men det bliver en smule vagt. I indledningen får vi også at vide, at Carl Th. Dreyers VAMPYR er en af de allerbedste skrækfilm, og "iøvrigt een af de få intellektuelt helt tilfredsstillende". I en billedtekst længere omme i bogen ved et still fra IT CONQUERED THE WORLD står der, at "langt de fleste af 50'ernes og 60'ernes monstrerfilm [sic] er lavet med det ene formål at fylde producenternes lommer, og har man set et par stykker af dem, har man set dem alle". Man fornemmer, at forfatteren på ingen måde er til de mere kulørte og underholdende gysere, hvilket måske er en forklaring på, at han kommer lidt langt omkring i sin jagt på film, han vælger at tage med - også selv om de slet ikke er horror.

Bogen går kronologisk frem, så der lægges ud med stumfilmene, hvorefter det kommer til at handle om de tidlige tyske gysere, de danske horrorfilm, surrealisterne og Hollywoods monstre for så at bevæge sig videre til mere moderne psykologisk skræk - krydret med diverse thrillere og science fiction. Der bruges væsentlig mere plads på dramaer så som DER BLAUE ENGEL og GREED end f.eks. en horror-klassiker som BRIDE OF FRANKENSTEIN.

Der er mange skønne billeder i bogen, men flere af dem er fra film, som forfatteren ikke bryder sig om.
Det giver SKRÆK OG GYS I FILMEN en slagside, og det bliver stadigt mere irriterende, efterhånden som bogen kommer nærmere 60'ernes og 70'ernes gys. Forfatteren har selvfølgelig været bundet af, at filmene har skullet være tilgængelige i Danmark, da vi jo er længe før VHS-tidsalderen, så George A. Romeros NIGHT OF THE LIVING DEAD hører vi f.eks. intet om - og det er på ingen måde sikkert, at forfatteren ville have brudt sig om den. Undervejs kan man også blive lidt om tvivl om, hvorvidt Palle Schmidt har set alle de film, han skriver om, men det er en mindre anke.

Enkelte fejl har også sneget sig ind. Tod Brownings THE DEVIL-DOLL er repræsenteret med to stills fra filmen, men det ene er altså fra BRIDE OF FRANKENSTEIN. Og DRACULA HAS RISEN FROM THE GRAVE er efter forfatterens mening instrueret af Roger Corman, selv om det rent faktisk er Freddie Francis, der stod bag kameraet. Der er enkelte andre. Men mest irriterende er det dog, at Palle Schmidt har en så nedladende tone, når det gælder en stribe af de film, mange horrorfans sætter pris på. Dommen over FRANKENSTEIN MUST BE DESTROYED er således: "... det stakkels kunstigtskabte menneske må endnu en gang stå model til billige efterligninger. Filmen kan på ingen måde tages alvorligt". Ak ja, man bliver så træt.

Palle Schmidt kommer vidt rundt i genrerne i sin bog.
Da jeg i sin tid købte bogen, bed jeg ikke så meget mærke i de nedladende bemærkninger, men for en erfaren horrorfan er der ikke så meget at komme efter i SKRÆK OG GYS I FILMEN. Vi har dog at gøre med en helt særlig udgivelse i den sparsomme litteratur om emnet på dansk, og derfor kan den for nogle fans måske være interessant at have stående. Bogen er let at opspore antikvarisk til hæderlige priser.

Palle Schmidt: SKRÆK OG GYS I FILMEN. Chr. Erichsens Forlag, 1972. 168 sider.

4 kommentarer:

  1. Palle Schmidts "Skræk og gys i filmen" har i dag mest interesse som dokumentation for den kombination af manglende viden og nedladende holdning, der generelt har karakteriseret dansk filmkritik i forhold til genrefilm. Jeg er ret sikker på, at Palle Schmidt har set ganske få af de egentlige horrorfilm, han skriver om, i hvert fald ikke Hammer-filmene. Han skriver bare det, han har lært, at han bør mene. Det er også påfaldende, at Rouben Mamoulians “Dr. Jekyll and Mr. Hyde” (1931) ikke nævnes i teksten, selvom der er et still fra den. Blandt andre film, der ikke nævnes i bogen, er klassikere som fx "The Mummy" (1932), "The Wolf Man" (1941), "Dead of Night" (1945), "The Thing from Another World" (1951), "The Beast from 20,000 Fathoms" (1953), "Them!" (1954), "Tarantula" (1955), "The Quatermass Xperiment" (1955), "Les diaboliques" (1955), "Invasion of the Body Snatchers" (1956), "The Incredible Shrinking Man" (1957), "The Blob" (1958), "The Fly" (1958), "Les yeux sans visage" (1960), "La maschera del demonio" (1960), "The Innocents" (1961), "Carnival of Souls" (1962), "The Day of the Triffids" (1962), "I tre volti della paura" (1963), "Quatermass and the Pit" (1967), "The Devil Rides Out" (1968), "Witchfinder General" (1968) , "The Vampire Lovers" (1970) og "The Abominable Dr. Phibes" (1971). Jeg har dog en vis sympati med, at disse film nok var svære at komme til at se, da bogen blev skrevet, og faktisk langt mindre sympati med den nutidige danske horrorfan, der aldrig læser en bog om genren, har en kulturel horisont begrænset af udvalget på de danske streamingkanaler, og som derfor heller ikke har set dem.

    SvarSlet
    Svar
    1. For mange virker det som om, at ældre film er helt lukket land, hvilket jeg slet ikke forstår. Der er bare så mange oplevelser at hente - og så svært er det heller ikke at få fat i tingene.

      Slet
  2. Ah Juleaften 1972!!
    Skræk og Gys i filmen-SÅ mange film der skulle ses!
    Hej drenge!! Tak for sidst-må vi ikke få et indslag om Jørgen?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er ikke helt den rette til at skrive et indlæg om Jørgen, men vi sørgede under alle omstændigheder for, at han fik et fint farvel fra denne verden.

      Slet