Gyse her eller ta' med hjem?

Asiatiske gyserfilm er blevet voldsomt populære de senere år med RING-serien som den mest udbredte. Der er ingen tvivl om at disse film alene i kraft af deres høje kvalitet har fortjent den store succes, men det har formentlig også hjulpet på udbredelsen at den amerikanske horrorfilm helt havde mistet pusten, da man for alvor fik gang i importen fra Asien. Nu kan man dårligt se et interview med en amerikansk instruktør eller producent uden at denne nævner de asiatiske film - og mange af disse instruktører har desuden travlt med at producere remakes af film fra Østen.

Jeg er selv vildt imponeret over de asiatiske film, selv om man nok skal nyde dem i små doser, da de kan være meget ens i deres virkemidler. Ånder og spøgelser er et gennemgående tema, ofte kombineret med en detaljeret beskrivelse af almindelige menneskers hverdag. Det er især dette mix af høj realisme og snigende uhygge, der filmene så forbandet effektive.

I den seneste måneds tid har jeg set GIN GWAI 2 (aka THE EYE 2) fra Thailand, YEOGO GOEDAM 3: YEOWOO GYEDAN (aka WISHING STAIRS) fra Sydkorea og HONOGURAI MIZU NO SOKO KARA (aka DARK WATER) og RINGU 0: BÂSUDEI fra Japan. Alle har de på hver deres måde budt på storslåede oplevelser, selv om de, som sagt, gerne bruger de samme virkemidler. Langsomt snigende spøgelser med store, stirrende øjne er en klar vinder i disse film. En "forfriskende" ting er instruktørernes meget rå syn på verden. På samme måde som de skildrer hverdagen som noget helt selvfølgeligt og naturligt, er uhyggen og gruen skildret på samme ligefremme måde. Den er der bare! Jeg kan anbefale alle fire nævnte film, men skal jeg vælge en enkelt ud må det være Pang-brødrenes GIN GWAI 2. Ikke alene fortæller den en spændende historie - den indeholder også scener, der vil få selv den mest hærdede gyserfan til at hoppe i sofaen og udbryde: Shit, det er løgn!