Jeg er selv vildt imponeret over de asiatiske film, selv om man nok skal nyde dem i små doser, da de kan være meget ens i deres virkemidler. Ånder og spøgelser er et gennemgående tema, ofte kombineret med en detaljeret beskrivelse af almindelige menneskers hverdag. Det er især dette mix af høj realisme og snigende uhygge, der filmene så forbandet effektive.
I den seneste måneds tid har jeg set GIN GWAI 2 (aka THE EYE 2) fra Thailand, YEOGO GOEDAM 3: YEOWOO GYEDAN (aka WISHING STAIRS) fra Sydkorea og HONOGURAI MIZU NO SOKO KARA (aka DARK WATER) og RINGU 0: BÂSUDEI fra Japan. Alle har de på hver deres måde budt på storslåede oplevelser, selv om de, som sagt, gerne bruger de samme virkemidler. Lan
gsomt snigende spøgelser med store, stirrende øjne er en klar vinder i disse film. En "forfriskende" ting er instruktørernes meget rå syn på verden. På samme måde som de skildrer hverdagen som noget helt selvfølgeligt og naturligt, er uhyggen og gruen skildret på samme ligefremme måde. Den er der bare! Jeg kan anbefale alle fire nævnte film, men skal jeg vælge en enkelt ud må det være Pang-brødrenes GIN GWAI 2. Ikke alene fortæller den en spændende historie - den indeholder også scener, der vil få selv den mest hærdede gyserfan til at hoppe i sofaen og udbryde: Shit, det er løgn!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar