torsdag den 7. september 2006
Ægte kannibaler
I disse tider hvor det vælter ud med film om "kannibal-gnaskere langt ude i junglen", og hvor vi spændt venter på flere eventyr om Leatherface og Hannibal Lecter, kan det være interessant at læse om virkelighedens kannibaler. En "true crime"-klassiker om dette er Moira Martingales CANNIBAL KILLERS fra 1993. Her kan man bl.a. læse om berygtede menneske-spisere som Jeffrey Dahmer, Ed Gein og Andrei Chikatilo. Bizart fascinerende er historien om japaneren Issei Sagawa, der åd en kvinde som en form for kunstværk. Bogen er spændende læsning og Martingale kommer fint rundt om emnet. Nogle af hendes konklusioner lidt anstrengte, bl.a. ved at hænge splatterfilm ud som en årsag til den stigende vold i samfundet. Bortset fra dette er bogen værd at læse, uanset om man vil have mere at vide om emnet eller fordi man er ude efter lidt morbid underholdning. Bogen skulle kunne findes uden de store problemer hos Amazon.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar