mandag den 15. januar 2007

Livløs mumiefilm

Der er en særlig stemning over de klassiske engelske horrorfilm, ikke mindst filmene fra Hammer, men ikke alt er lige godt. Således er THE CURSE OF THE MUMMY'S TOMB fra 1964 en meget tung affære. Filmen foregår i år 1900, hvor en ekspedition har fundet et uberørt gravkammer med Ra-Antefs mumie. Ekspeditionen er finansieret af den amerikanske showmand Alexander King, der har planer om at tage mumien med på en verdens-turné for at tjene penge. I London forsvinder mumien og ekspeditionens medlemmer myrdes - præcis som forudsagt i forbandelsen om at ingen må forstyrre Ra-Antefs gravfred.

Som sagt er det en meget livløs film, der først bliver interessant i den sidste halve time, hvor mumien er blevet vakt til live. Men det er ikke nok til at redde en af de mere uinteressante film fra Hammer-studiet og den vil formentlig kun tiltale Hammer-fans eller mumie-freaks. Den er udkommet i en flot udgave her i Danmark, så i det mindste er den nem at få fat på. Titlen er MUMIENS FORBANDELSE. Det har dog næppe kostet blod, sved og tårer at få den ud i Danmark - disc'en er en af disse multinationale udgivelser med audio på fem sprog og undertekster på 16.

THE CURSE OF THE MUMMY'S TOMB, England, 1964. Instruktion: Michael Carreras. Medvirkende: Terence Morgan, Ronald Howard, Fred Clark, Jeanne Roland, George Pastell. Musik: Carlo Martelli.

3 kommentarer:

  1. De eneste seværdige Hammer-mumier er "The Mummy" (1959) med Cushing & Lee og "Blood from the Mummy's Tomb" (1971) med Valerie Leon.

    SvarSlet
  2. hej ved du om der kommer flere mummy film! er kæmpe fan!!

    SvarSlet
  3. Jeg ved ikke om du tænker på de nye mumiefilm med Brendan Fraser eller mumier generelt? Mht. Fraser-filmene, så skulle der komme en 4'er på et tidspunkt.

    SvarSlet