Klassisk slasher-film

Det ærgrer mig at jeg først nu har fået set BLACK CHRISTMAS, Bob Clarks klassiske slasher-film fra 1974. Mange betragter den som den originale slasher-film, der har dannet grundlag for senere film i genren, og derfor har man alle disse efterligninger og kopier siddende på rygraden, når man endelig får set den ægte vare. Nu er filmen så stærk i sig selv, at det uanset hvad er en stor oplevelse. Der blev også lavet slasher-agtige film før 1974, men det er formentlig rigtigt at BLACK CHRISTMAS er den første film, hvor alle genrens elementer bliver samlet og udnyttet optimalt, især skildringen af morderne ved hjælp af subjektivt kamera. Og HALLOWEEN var sikkert aldrig blevet til noget, hvis ikke Bob Clark havde lavet BLACK CHRISTMAS.

I tiden op til jul plages et pigekollegium af en ukendt mand, der foretager lumre telefonopkald. Han virker helt vanvittig og bruger mange forskellige stemmer. Blandt pigerne er den yndige Clare, den fordrukne og sexfikserede Barbie, den nørdede Phyllis og den pæne Jessica. De har alle deres at se til med studierne og kæresterne, hvor især Jessica har en vigtig ting at fortælle sin kæreste, den ambitiøse konservatorie-studerende Peter. Efter en julefest forsvinder Clare og de mystiske telefonopkald tager til. Politiet bliver involveret og Clares bekymrede far dukker op. Flere af pigerne rejser hjem for at fejre jul og efter et par dage er vi nået frem til den klassiske situation: Et stort skummelt hus med nogle få skræmte piger og en bindegal morder.

Et af de interessante aspekter ved BLACK CHRISTMAS er brugen af humor som en modsætning til uhyggen. Margot Kidder er sjov at se som den hæmningsløse Barbie, der får bildt en ubegavet betjent ind, at kollegiets telefonnummer har områdenummeret FE som i fellatio. Marian Waldman spiller den omsorgsfulde, men dybt alkoholiserede, ”kollegie-mor”, der tager sig af pigerne – bl.a. da hun prøver at skjule deres noget vilde liv for Clares far (igen en sjov rolle, spillet af James Edmond). Filmen er også fremragende når det gælder personskildringen, især af de egocentrerede typer, der prægede starten af 70’erne. Dette skærper konflikterne imellem personerne, og gør det endnu mere umuligt at gætte morderens identitet. Men først og fremmest er BLACK CHRISTMAS en solid gyser med en nervepirrende stemning, og det er ikke så underligt, at den er blevet en af genrens klassikere.

Jeg så filmen i den engelske udgave fra Tartan Grindhouse, der byder på en fin billedkvalitet i anamorphic widescreen. Der er en lidt rodet men OK dokumentar om filmens tilblivelse og en lille film med en rundtur i huset, som det ser ud nu. Der er netop kommet en Special Edition i USA med endnu mere ekstramateriale, hvis man har lyst til det.

BLACK CHRISTMAS, Canada, 1974. Instruktion: Bob Clark. Medvirkende: Olivia Hussey, Keir Dullea, Margot Kidder, John Saxon, Marian Waldman. Musik: Carl Zittrer.