Lucio Fulci i dårligt humør

Jeg ved ikke om Lucio Fulci har været i særligt dårligt humør i 1982, hvor han laver LO SQUARTATORE DI NEW YORK (aka THE NEW YORK RIPPER), men mere dyster og deprimerende film skal man lede længe efter. Nok var hans tidligere horror-successer så som ZOMBI 2, PAURA NELLA CITTÀ DEI MORTI VIVENTI, E TU VIVRAI NEL TERRORE - L'ALDILÀ og QUELLA VILLA ACCANTO AL CIMITERO præget af usympatiske personer, der udøver eller udsættes for ekstrem vold. Men de foregik trods alt i et filmisk univers, hvor levende døde og overnaturlige hændelser var standarden - med THE NEW YORK RIPPER flyttes den samme makabre stemning til den pulserende storby i det, der er blevet beskrevet som den mest rå og ubehagelige af alle giallo-film.

I filmen forsøger den kyniske kriminalkommissær Fred Willams at opklare en serie bizarre mord på kvinder rundt om i byen. Morderen har åbenbart et horn i siden på Williams og kontakter ham telefonisk for at tirre ham. Underligt nok taler morderen som en and. Williams må hente hjælp hos en professor i psykologi, imens vi som publikum præsenteres for en række personer, der kunne være morderen. Det hele kulminerer i et blodigt klimaks med en dybt nedslående og trist undertone. Det er bestemt ikke en film, man bliver i godt humør af at se.

De blodige scener i THE NEW YORK RIPPER er alle temmelig bizarre. Umiddelbart er der ikke så mange af dem, men de er til gengæld så udpenslede, at man i den grad lægger mærke til dem. Især er det berømte og berygtede mord med barberbladet en udfordring for de fleste at komme igennem. At Fulci så kombinerer dette voldsorgie med masser af sex er blot endnu en provokation, der gør denne film til noget unikt. Som mord-mysterium er filmen til gengæld ikke det store sus, men præsentationen af et af ofrene er meget elegant lavet. Dette samme er de mange falske spor.

Efter min mening er THE NEW YORK RIPPER ikke en god film, men helt håbløs er den heller ikke. At kalde en film for "interessant" er nærmest en fornærmelse, men den er faktisk værd at se som et eksempel på en filmmagers forsøg på at skubbe sit publikum ud over kanten. Det lykkes i den grad!

Den nye dvd-udgave fra Another World Entertainment er meget flot, og det skulle være den mest komplette version i verden, endda med en tidligere fejlplaceret scene sat ind det rigtige sted. Disc'en indeholder ganske meget ekstramateriale (alt sammen lavet af Daniel Gouyette), herunder et lille interview med Howard Ross (aka Renato Rossini), der spiller en af de mange mistænkte i filmen. For filmmusik-fans er der et 50 minutter langt interview med komponisten Francesco Di Masi. Det er særdeles underholdende, selv om han virker lige lovlig selvglad. Men han fortæller levende om det at skabe musik til film.

Endelig finder man anden del af dokumentaren "Ti ricordi di Lucio Fulci?" - første del lå på ZOMBI 2-dvd'en. Her fortæller Fulcis tidligere samarbejdspartnere om det at arbejde på hans film. Mange af disse interview er lidt småpludrende og vi får en del uinteressante anekdokter (især komponisten Fabio Frizzi virker som et kaotisk sludrechatol). Men fælles for dem alle er en dyb respekt for Lucio Fulcis arbejde, også selv om han kunne være en besværlig herre at arbejde sammen med. Stærkest kommer det til udtryk til sidst, hvor fotografen Sergio Salvati og fotograf-assistenten Franco Bruni sender kys ud mod kameraet og siger "Viva Fulci". Det er et meget flot lille klip.

LO SQUARTATORE DI NEW YORK, Italien, 1982. Instruktion: Lucio Fulci. Medvirkende: Jack Hedley, Almanta Suska, Howard Ross, Andrea Occhipinti, Alexandra Delli Colli. Musik: Francesco Di Masi.