
Problemet med disse promo-ting er selvfølgelig at få fat i dem, fordi de som udgangspunkt ikke kommer til salg. Enkelte titler dukker op hos soundtrack-forhandlere på nettet, men denne her har jeg aldrig set udbudt til salg via de sædvanlige kanaler.
Så må man en tur omkring eBay, hvor jeg tirsdag aften scorede et nyt og forseglet eksemplar hos en amerikansk forhandler. Yes! Postbudet havde cd'en med i dag, og det er en helt fantastisk plade! Musikken veksler imellem det elektroniske og det orkestrale og er præget af en enorm variation. Især er nogle af de første tracks med Annas flugt igennem det voldshærgede landskab og ankomsten til indkøbscenteret vildt flotte. Undervejs er der mange seje tracks med percussion og elektroniske rytmer. Selv om det er en promo-cd er der tale om en fuldt ud professionel produktion med trykt booklet, fabrikspresset cd og mere end en time af den mest forrygende horror-musik, jeg længe har hørt. Yes, jeg er en meget glad mand i dag!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar