lørdag den 18. august 2007

En håndfuld nyheder

Man overvældes helt af sværmen af nyheder om diverse spændende udgivelser, der vil dukke op i løbet af efteråret. Selv har jeg især lagt mærke til følgende:

* Hammer. Ifølge Play.com udkommer THE BRIDES OF DRACULA og THE EVIL OF FRANKENSTEIN i England d. 15. oktober. Jeg kan dog ikke gennemskue hvilket selskab, der sender dem på markedet.

* Filmmusik. La-La Land Records vil udgive Bear McCrearys musik til WRONG TURN 2: DEAD END i løbet af de næste par måneder.

* Poltergeist. Warner Home Video i USA udgiver d. 9. oktober en 25 års jubilæums-udgave af POLTERGEIST. Underligt nok bliver det en disc uden det store ekstramateriale. Det bliver ikke til meget andet end et par dokumentarer om "ægte" poltergejst-fænomener.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar