Wesley Snipes banker blodsugere

Jeg har i løbet af denne uge set de tre BLADE-film, dels fordi jeg nu har fået dem alle hjem på hylden, dels fordi jeg havde lyst til at se noget med noget "gang i". Og det kan BLADE-filmene i den grad tilbyde. Desværre er det også en meget ujævn serie, der afslører, hvor vanskeligt det er at lave vellykket horror-action.

BLADE-filmene er baseret på Marvel-karakteren, der i 70'erne dukkede op i TOMB OF DRACULA. Her var Blade en Shaft-lignende figur, der kom med rappe replikker, mens han slog vampyrer ihjel. I filmene er han forvandlet til en slags superhelt med sort lædertøj og et imponerende arsenal af avancerede våben. I løbet af trilogien bekæmper han en magtsyg ung vampyr, der ønsker at vække en blodgud til live, en sværm af mutant-vampyrer, der lever af andre vampyrers blod og sidst, men ikke mindst, vampyren over dem alle, Dracula.

BLADE II er klart den bedste af de tre film, hvilket især skyldes Guillermo del Toros unikke visuelle stil - og så er de nye vampyrer, the Reapers, ret ulækre. BLADE: TRINITY er til gengæld det værste bras, en kaotisk rodebutik af en film med et manuskript, der ikke er meget bedre end de dårlige superhelte-tegnefilm, der flimrer over TV-skærmen lørdag formiddag. Samlet set er man dog ganske godt underholdt i selskab med BLADE-filmene, især fordi Wesley Snipes er ret cool i en rolle, han tydeligvis holder meget af at spille. At man så igen og igen skal have et klip, der viser hvor mega-sej han er, bliver en smule irriterende i længden. Det samme gør de endeløse slåskampe mod vampyrernes horder af håndlangere. Disse scener har det med at sætte handlingen i stå.

Jeg ved ikke om vi en dag får en BLADE 4 efter den skuffende 3'er, men jeg ville da ikke have noget imod endnu en omgang "slå vampyrer på tæven"-action.