Jeg var ikke udpræget begejstret for premiere-nummeret af den italienske tegneserie DYLAN DOG, der nu udkommer på dansk fra forlaget Shadow Zone Media. Historien var en tam giallo-inspireret sag, der ikke sagde mig noget. Nu har jeg læst de to følgende numre, og det er en markant mere positiv oplevelse.Med zombier i nr. 2 og varulve i nr. 3 er vi i et mere klassisk horror-univers, og det er ganske fornøjeligt. Dylan Dog selv er stadig en arrogant skiderik, hvis evner som detektiv er lidt uldne. Det skyldes mere tilfældigheder, at han i det hele taget får opklaret noget. Hans assistent Groucho er grotesk irriterende, men det kan man vel vænne sig til. Af de to hæfter er nr. 3 klart det bedste med en fin variation over varulve-temaet, og så kan jeg godt lide Montanari og Grassanis tegninger. Ægte fan af serien bliver jeg aldrig, men den er sjov nok til at jeg gerne ofrer 49,95 en gang om måneden.
Den danske udgiver har valgt at slå bredt ned i den italienske serie. Nr. 1 var lig med nr. 72 i Italien, mens nr. 2 er hentet fra den italienske nr. 1. Og nr. 3 var faktisk også nr. 3 i Italien. Er De forvirret? Det vil De måske også være på fredag, når DYLAN DOG nr. 4 udkommer. Den stammer fra den italienske nr. 19 og handler tilsyneladende om en usynlig mand.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar