Jeg husker Tobe Hoopers THE FUNHOUSE som en forholdsvis effektiv lille film, hvor især slutningen er ganske nervepirrende. Faktisk har jeg længe tænkt på at købe den. Filmen er ude i en region 1-udgave, men nu kommer region 2 også med, takket været Arrow Films i England. THE FUNHOUSE er på gaden d. 29. oktober. Bestseller-forfatteren Dean Koontz var i øvrigt manden bag en roman-udgave af filmen, i første omgang udgivet under pseudonym, men siden er hans rigtige navn kommet på coveret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar