lørdag den 1. september 2007
Stort og småt om soundtracks
* Naxos har netop udgivet Hans J. Salter og Paul Dessaus fantastiske score til HOUSE OF FRANKENSTEIN fra 1944. Der er tale om en flot indspilning fra midten af 90'erne med William Stromberg som dirigent for Moskvas symfoniorkester. Soundtracket udkom i 1995 på Marco Polo, men er nu genudgivet på Naxos til en sympatisk pris. * Perseverance Records har netop lavet en aftale med Richard Band om at udgive hans musik til MUTANT fra 1984 (filmen hed NIGHT SHADOWS i biograferne). Musikken har tidligere været ude på cd fra Intrada, men Perseverance har lovet at krydre deres udgivelse med en overraskelse. * Screen Archives har for tiden tilbud på en flot dobbelt-cd med fire horror-scores af Gerald Fried. THE RETURN OF DRACULA hedder den, og du kan få den for bare 25 dollar.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar