Jeg læste en artikel i FANGORIA om den tyske instruktør Uwe Boll, der sprøjter film ud på markedet i et imponerende tempo. At mange af dem så er elendige spil-filmatiseringer har gjort Boll til en hadet mand blandt fans og kritikere. Boll vil dog ikke finde sig i hvad som helst, og i 2006 inviterede han fem af sine værste kritikere til at bokse imod ham. Boll vandt alle fem kampe!
Inspireret af artiklen så jeg forleden en af Bolls mange film, nemlig HOUSE OF THE DEAD, som jeg havde købt billigt for et par måneder siden. Plottet er til at overskue: Seks unge mennesker skal til årets største rave-party på en ø et sted i det nordlige Amerika. Desværre kommer de for sent til båden, der skal sejle dem derud, og de er nødt til at betale den skumle kaptajn Kirk en pæn sum for at få et lift. Kaptajnens håndlanger Salish er ikke meget for det, fordi øen efter sigende er hjemsøgt. Da de unge når frem er partyet øde og forladt, og snart vrimler det med blodtørstige zombier. Et mystisk hus midt på øen, to politifolk, nogle overlevende fra techno-festen, en gammel legende og kaptajn Kirks eksplosive lager af smuglervarer bliver nu smidt ind i handlingen. Så kan man gætte sig til resten.
HOUSE OF THE DEAD begynder faktisk ganske fornuftigt. Den er flot filmet, og vi får lidt sjov med Jürgen Prochnow og Clint Howard som kaptajn Kirk og Salish. "Helt amatør kan han ikke være, ham Uwe Boll", tænkte jeg efter det første kvarters tid. Men det er han altså alligevel. Zombierne ligner noget, der er skabt i en 3. klasses formningstime, og splatter-effekterne er ynkelige. At vi så også skal have klippet scener ind fra det Sega-spil, filmen er baseret på, gør det heller ikke bedre. Filmen falder mere og mere fra hinanden undervejs i takt med at klipningen bliver stadig mere hysterisk. Det er så en ringe trøst, at Boll skulle have lavet andre film, der er dårligere end denne, for HOUSE OF THE DEAD var godt nok en slem omgang.
HOUSE OF THE DEAD, Tyskland-Canada-USA, 2003. Instruktion: Uwe Boll. Medvirkende: Jonathan Cherry, Tyron Leitso, Clint Howard, Ona Grauer, Jürgen Prochnow. Musik: Reinhard Besser.
Tak for den underholdende anmeldelse. Jeg tror jeg går udenom den film.
SvarSletJa, den er slem. Nu har Uwe Boll endda også klippet en "funny version", hvilket lyder som en rigtig dårlig ide.
SvarSletMen man skal vist ikke kritisere ham !
SvarSlet