tirsdag den 12. februar 2008

R.L. Stine får gåsehud igen

Han er blevet kaldt børnenes Stephen King og med 300 millioner solgte eksemplarer kan R.L. Stine godt sammenlignes med giganten fra Maine. En overgang var der R.L. Stine-bøger overalt med GOOSEBUMPS som den mest dominerende serie. Den kom også i Danmark under titlen GÅSEHUD. Borgens Forlag nåede at udgive 44 af de 62 titler, der udkom. I USA blev det til en del spin off-titler samt endnu en serie, nemlig GOOSEBUMPS 2000.

At Stine så lige har skrevet en hel masse andet, så som FEAR STREET-bøgerne, THE NIGHTMARE ROOM-serien (RÆDSELSRUMMET på dansk) og MOSTLY GHOSTLY-serien (SPØGELSER PÅ SPIL på dansk), er med til at cementere hans position som en af verdens mest populære børnebogsforfattere. Hans læsere vil dog ikke slippe GOOSEBUMPS og kræver nye bind i serien. Det har R.L. Stine taget til efterretning og fra april starter en helt ny omgang, nemlig GOOSEBUMPS HORRORLAND. Det bliver en serie på 12 bind, hvor de mest populære figurer fra de originale bøger mødes i verdens mest skræmmende forlystelsespark.

2 kommentarer:

  1. jeg syntes at du er godt til at finde på nye boger og serien spølser på spil er piss go hilsen ....

    SvarSlet
  2. Nu kunne jeg forestille mig, at R.L. Stine selv ville sætte pris på at få de rosende ord. Man kan sende en e-mail til den populære forfatter via denne formular:

    Skriv til R.L. Stine

    SvarSlet