mandag den 28. april 2008

Så fik vi endelig en ny MUTANT-cd

Perseverance Records har arbejdet meget længe på en ny cd-udgave af Richard Bands musik til NIGHT SHADOWS, en science fiction-gyser fra 1984 af John "Bud" Cardos. Filmen er bedre kendt som MUTANT, hvilket var videotitlen i både USA og England.

Noget af musikken kom i 1993 på en cd med 16 tracks fra Intrada. På nye udgave bliver det til hele 32 tracks. Oven i hatten får man så seks Main Title-temaer fra andre film, Richard Band har leveret musik til. Den nye MUTANT-cd udkommer i et oplag på 1500 eksemplarer.

4 kommentarer:

  1. en er det god musik? Ser alt det scifi jeg kan komme til - men har åbenbart misset Mutant - også selvom jeg gik til den da jeg arbejdede i det der hed Christianshavns Video.

    SvarSlet
  2. Richard Band er en solid komponist, der måske ikke har de mest originale ideer - men han er altid værd at lytte til. Du kan høre nogle klip på pladeselskabets hjemmeside:
    http://perseverancerecords.com/newreleases.html
    Jeg har heller ikke selv set MUTANT. På dansk video hed den åbenbart MUTANT: GIFTSKYEN.

    SvarSlet
  3. Nu der diskuteres soundtracks-udgivelser; er der nogen, der ved hvorfor et par af numrene på udgivelsen af Kilars "Bram Stoker's Dracula"-soundtrack er anderledes end i filmen?
    "The Brides" er en af dem. Kan ikke lige huske den anden.

    SvarSlet
  4. Det er ikke ualmindeligt, at musikken fra en film ikke er helt den samme, når den også udkommer på cd. Ofte er der tale om en genindspilning specielt til soundtracket, og nogle gange kan komponisten have et ønske om at arrangere musikken på en mere lyttevenlig måde. Det er John Williams f.eks. kendt for. En mulighed kan også være, at instruktøren har klippet og mixet musikken sammen i filmen på en anden måde end oprindeligt tænkt, hvilket f.eks. skete med ALIENS.

    SvarSlet