Min datters anmeldelse af filmen + collage:
Chh... Chh... Chh...
Iiiiiiiik!
Chh... Chh... Chh...
Tror I Jason er i nærheden? Jeg ved det ikke. Jeg ved bare at Ken Kirzinger spiller ham knaldgodt i FREDDY VS. JASON (2003), hvor den hockey-maskerede Fredag den 13.-morder kommer i hundeslagsmål med mareridtskongen mr. Freddy Krueger med Edward Saksehånds-handsken, lige så godt spillet af Robert Englund.
Da jeg kun er småt bekendt med gyserverdenens kendisser, kan jeg kun ringe forestille hvor fantastisk det er, at disse store gyserlegender støder sammen i denne vanvittigt flotte film af Ronny Yu.
Modsætningerne mødes: Jason er den maskerede, tavse bøddel, der nådesløst henretter de halvvoksne menneskeaber, der lod ham i stikken som lille, men som samtidig bliver udnyttet af Freddy, der er en grusom mr. Hyde-agtig, stand-up wisecracker, der virkelig torterer sine ofre ved at lege katten-efter-musen med dem i sine frygtelige drømmeverden.
Nå, men historien starter med at Freddy sidder fast i Helvede, fordi beboerne i Springwood har taget forholdsregler, der gør at ingen kan huske ham længere og derfor ikke frygter ham. Og ligesom Julemanden (jeg sad også og grublede lidt over hans sweater) er han kun stærk, hvis folk tror på ham.
Så derfor vækker Freddy Jason til live igen, og beordrer ham (i skikkelse af Jasons mor) til at tage til Elm Street og 'straffe de uartige teenagere', så de får mareridt igen, og Freddy kan slippe ud af glemmekassen.
Jason trænger ind i 1428 Elm Street, hvor en flok unge er samlet, deriblandt hovedpersonen Lori (Monica Keena), der i forvejen har kvaler nok, og da Jason brutalt nakker en teenagedreng, ved at dolke ham og brække ham midt over i en elevationsseng, begynder man da også at hviske om en vis barnemorder, hvis navn er et større tabu end Voldemorts.
Men da Freddy bliver stærk nok til at genoptage arbejdet igen, opdager han at Jason er en ustoppelig dræbermaskine, der afliver alt på sin vej, hvilket jo slet ikke var planen.
Lori og hendes barndomskæreste, Will (Jason Ritter), der har været indespæret på et psykiatrisk center, fordi han stadig drømte og derfor var målskive for Freddy, lugter noget råddent ved mordene, og opdager at Freddy bare har brugt Jason som marionet. Og den eneste måde de kan stoppe massakren på, er ved at lade de to ødelægge hinanden i en endelig duel.
Og selv om kampen lader vente på sig, så er den sandelig værd at vente på.
Under slagsmålet kommer man også til at opleve Jasons traumatiske død, der gjorde ham til det bitre monster med den gode morale, han er idag, mens man også får et stærkt indtryk af, hvor sadistisk Freddy er (er blevet...?). Og det er soleklart, at filmen vil have os til at holde med stakkels Jason, der under hele forestillingen står i skyggen af Mister Nightmare.
FREDDY VS. JASON er et moderne mesterværk, der byder på gys, action, fantastisk musik og skuespil. Men det skal også lige bemærkes, at filmen er spækket med flotte drabsscener, hvor blodet sprøjter op på skærmen.
Mere kan man ikke forvente af denne brillante film.
C.A. Jacobsen
hov hov!
SvarSletdu viste dem da også i den forkerte rækkefølge ;)
den første elmstreet er bedst.. hvis man altså ikke kender noget til Freddy i forvejen.
Jeg ved det godt, men nu var det heller ikke meningen, at vi skulle have set A NIGHTMARE ON ELM STREET i går.
SvarSletDe Gnavne Filmnørder har lavet en horror-special i anledning af den kommende Halloween. Vi tager "Freddy vs. Jason" under kærlig behandling. God fornøjelse!
SvarSlethttp://dgfn.dk/2012/10/de-gnavne-filmnorder-24-freddy-vs-jason/
http://www.facebook.com/degnavnefilmnorder