søndag den 9. november 2008

Et par numre af FANGORIA

Der findes sjældenheder og så findes der sjældenheder. Den ene slags sjældenheder er dem, der stort set er forsvundet fra Jordens overflade. De kommer næsten aldrig til salg og når det endelig sker, indbringer de enorme summer. Den anden slags sjældenheder er dem, der oftere er i cirkulation på samlermarkedet. For det meste sælges de også for store beløb, men underligt nok ikke altid. Man kan være heldig.

Det gælder f.eks. FANGORIA nr. 9 og 10, som jeg her står med. Dem har jeg købt via eBay i England for ganske få penge. Og der er tale om pæne og hele eksemplarer. Disse numre dukker faktisk tit op på eBay og man kan sagtens finde dem til en fair pris. Man skal bare være tålmodig - og det viser, at disse blade slet ikke er så sjældne, som man bilder sig ind.

5 kommentarer:

  1. Intet slår en samlers selvtilfredse smil;-)

    SvarSlet
  2. Ja, der findes ikke noget bedre end at fylde huller ud i samlingen.

    SvarSlet
  3. Jeg har også nr. 10 -- anede ikke, at det er "sjældent"!

    SvarSlet
  4. jeg har de første 43 numre. Er de også sjældne?

    SvarSlet
  5. Efter at Fangorias lager af gamle numre brændte for nogle måneder siden, er eksemplarer af bladet i princippet blevet mere værd. Omvendt er hvert eneste nummer trykt i tusindvis af eksemplarer, så man kan altid finde noget ude på samlermarkedet. Enkelte numre - som f.eks. nr. 10 - har dog været udsolgt i årevis, og er derfor som udgangspunkt mere sjældent end f.eks. nr. 2. Dette kunne man nemlig købe direkte fra Fangoria (indtil deres lager brændte). En komplet stribe 1-43 er ganske flot og burde kunne hente en fornuftig pris (hvis du altså ville sælge dem).

    SvarSlet