onsdag den 12. november 2008
Velkommen til vor læser fra Japan
Læser-statistik er noget dybt fascinerende noget. Jeg kan f.eks. muntre mig over, at denne blog den 15. oktober havde besøg af en læser fra Hodogaya i Japan. Nu er det ikke underligt, at der kommer læsere ude fra den store verden. Bloggers "næste blog"-funktion sender dig f.eks. videre til en helt tilfældigt valgt blog. I denne måned har tre japanere været forbi, men de to af dem (fra Hiroshima og Osaka) hastede videre, men ikke vor læser fra Hodogaya. Vedkommende tilbragte knap 32 minutter på bloggen og var inde på otte forskellige sider. Det kan selvfølgelig være en dansker på rejse i udlandet, men man kan aldrig vide. Måske skulle jeg skabe lidt mere indhold til glæde for japanerne - ikke mindst i denne tid, hvor bloggen ikke har imponerende læsertal.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Indlæg om noget specifikt i fremmede lokationer kan bestemt betale sig. Efter jeg begyndte at skrive om RAMBU og Suzanna får jeg næsten dagligt besøg fra 2-3 byer i Indonesien!! :-) :-) :-)
SvarSlet