Den italienske skræk-tegneserie DYLAN DOG overlevede kun fem numre her i landet. I USA er det ikke gået meget bedre. I 1999 kom der seks numre fra Dark Horse og et par år efter blev det til et enkelt nummer mere. Filmudgaven DEAD OF NIGHT med Brandon Routh i titelrollen har dog skærpet interessen for serien og Dark Horse har derfor besluttet sig for at genoptrykke det, der tidligere er kommet fra dem, i en handy trade paperback.
Titlen bliver THE DYLAN DOG CASE FILES og man får hele 680 sider på én gang. Man skal dog være opmærksom på, at Dylan Dogs partner Groucho i den amerikanske udgave er blevet forvandlet til en glatbarberet fætter ved navn Felix pga. bøvl med Groucho Marx' efterkommere. Bogen udkommer den 8. april.
Du ved vel ikke, om de første fem af de amerikanske numre er de samme som de danske? Thanks. (der kom iø 6 danske numre, hvis man tæller nr.0 med).
SvarSletUmiddelbart ser det ud som om, at to af historierne også har været på dansk, nemlig "Når de døde vågner" og "Erindringer fra usynlighedens verden".
SvarSletVar det danske nr. 0 ikke en reklame, der indeholdt nogle af siderne fra nr. 1?
Okay. Tak for det. Og jo det var, men du ved, hvordan det er med tegeneseriesamlere; man skal gerne ha' det hele. LOL.
SvarSlet