
MASTERS OF HORROR-afsnittet "Incident On and Off a Mountain Road" er instrueret af Don Coscarelli efter en novelle af Joe R. Lansdale. Der er på ingen måde tale om en banebrydende historie, men episoden fungerer fint. Især fordi klippene fra Ellens fortid er i perfekt balance med hendes aktuelle kamp mod den blodtørstige tosse. Og så kan jeg virkelig godt lide Bree Turner, der spiller rollen som Ellen. Angus Scrimm dukker sandelig også op i en sjov lille rolle. Alt i alt et af de bedre MASTERS OF HORROR-afsnit.
Opdatering: Jeg glemte helt at nævne den tekniske kvalitet af dvd'en fra Midget Entertainment. Kopien er helt ufattelig grim. Mange af nattescenerne ligner noget, der er filmet med en billig mobiltelefon. Jeg forstår ikke, hvorfor de danske MASTERS OF HORROR-udgivelser er så sjuskede. Det kan måske være en af forklaringerne på, at de tilsyneladende ikke har solgt så godt og nu kan købes for en slik.
MASTERS OF HORROR: Incident On and Off a Mountain Road, USA, 2005. Instruktion: Don Coscarelli. Medvirkende: Bree Turner, Angus Scrimm, John DeSantis, Ethan Embry, Heather Feeney. Musik: Christopher L. Stone.
"Incident on and of a mountain road" er også en af mine favoritter i serien. Især er jeg ret vild med slutninge :)
SvarSlet