Der er mange måder at sælge film på. FirstLook Studios i USA lancerer den 28. juli tre "lunch box"-udgaver, hvoraf de to indeholder gyserfilm (den tredje har et romantisk prinsesse-tema). I SHARK ATTACK LUNCH BOX ligger filmene BLUE DEMON og HAMMERHEAD. BLUE DEMON skulle handle om computerstyrede hajer, der skal bekæmpe terrorister. HAMMERHEAD er også kendt som HAMMERHEAD: SHARK FRENZY og skulle være noget værre rod.I VAMPIRE'S BITE LUNCH BOX finder man VAMPIRE CLAN og RING OF DARKNESS. Førstnævnte handler om en flok piger, der tror, de er vampyrer - sidstnævnte er om et boy band, der slår folk ihjel og drikker deres blod. Der er nok ikke de store filmiske oplevelser at finde her, men man får i det mindste en cool æske med, man kan have sin madpakke i.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar