De flinke mennesker fra Bloody-Disgusting har haft de stærke skærmbriller på og har spottet via Amazon, at Liberation Entertainment i USA den 24. november udgiver en såkaldt 25 års jubilæumsudgave af THE HOUSE ON SORORITY ROW. Det er ikke så underligt, at filmen dukker op i nye dvd-udgaver, nu hvor et remake er på vej, men det er ikke til at gennemskue, om den kommende dvd indeholder nyt ekstramateriale i forhold til den tidligere udgivelse fra Elite Entertainment. Det er dog lidt sjovt, at Liberation Entertainment ikke kan regne. THE HOUSE ON SORORITY ROW havde premiere i USA den 21. januar 1983, så det burde strengt taget være en 26 års jubilæumsudgave.Læs også...
Slasher helt efter bogen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar