Turen går til Helvede

HELLBOUND: HELLRAISER II (1988)
Allerede før den første HELLRAISER-film fik premiere, var der snak om muligheden for en fortsættelse. Og med en omsætning på 30 millioner dollar i alverdens biografer var det oplagt, at Pinhead og hans slæng af seje sadomasochister skulle på den igen. Clive Barker havde dog travlt med andre projekter og var selv kun interesseret i at bidrage med kreative input. Derfor blev det Peter Atkins, en af Barkers gamle teater-venner, der kom til at skrive manuskriptet – baseret på en historie, de to fandt på sammen i selskab med en flaske bourbon. Så kom instruktøren Tony Randel på banen med sine idéer og filmselskabet New World havde selvfølgelig også noget at skulle have sagt. Og alle var enige om, at alting skulle være større, flottere og vildere... og at publikum denne gang skulle en tur til Helvede.

So eager to play, so reluctant to admit it

Pinhead

Kirsty Cotton har undsluppet rædslerne i familiens hus på Lodovico Street, men det er ikke den mest logiske forklaring, hun kan komme med. Dæmoner fra Helvede, der flår dig i stumper og stykker! Det tror ikke selv den dummeste politimand på. Derfor er hun blevet indlagt på Channard-instituttet, et psykiatrisk hospital ledet af den karismatiske og dominerende dr. Phillip Channard. Imens Kirsty lærer Channards assistent Kyle og den mystiske patient Tiffany bedre at kende, har Channard travlt med alverdens skumle planer.
Han har fået fat i den madras, som Julia døde på. Channard lokker en af sine alt andet end raske patienter til at skære sig selv til blods, mens denne sidder på madrassen, og voila: Julia lever igen! Kirsty får en besked om, at hendes far er fanget i Helvede, og der kommer hun snart til, for Tiffany er rigtig god til at løse gåder. Og dr. Channard har en hel samling af de dæmoniske pusleæsker.

We have eternity to know your flesh

Pinhead

HELLBOUND: HELLRAISER II indeholder mange af de temaer, vi kender fra Clive Barker. Den almindelige mand, der stræber efter at opnå uendelig visdom og måske endda blive som en gud, et ukendt og storslået univers, der indeholder både rædsler og vidundere, transformation af kød og blod – både frivilligt og ufrivilligt – og selvfølgelig masser af monstre. Selv om Barker kun har været med på sidelinjen, er hans fingeraftryk tydelige i denne produktion.

Der var ingen tvivl om, at fans af den første film ønskede at se mere til Pinhead, og det ønske opfyldes i nogen grad. Vi hører om Pinheads forhistorie som officeren Elliott Spenser, der – efter at have leget med den dæmoniske pusleæske – forvandles til en af de udsendte dæmoner fra Helvede, der flår folk fra hinanden. Cenobitterne har altså været mennesker engang og det er et vigtigt element i historien.
Dr. Phillip Channard har nemlig studeret disse ting i årevis og har bl.a. et billede af Elliott Spenser. Men han har aldrig selv vovet at pille ved pusleæskerne, men ender alligevel selv som en cenobit. Og han elsker det. Han bliver en slags superskurk, der endda har kræfter til at udslette de andre cenobitter. Det var så en vinkel i manuskriptet, der ikke var så populært blandt seriens fans.

I recommend... amputation!

Channard Cenobite

I det hele taget er HELLBOUND: HELLRAISER II en film, der deler vandene. Enten så hader man den eller så elsker man den. Jeg hader den ikke, men det er ikke en specielt vellykket film. Nok får vi i den grad udvidet seriens univers, men historien flagrer ud i alle retninger og formår slet ikke at opbygge den klaustrofobiske uhygge, der gør den første film så unik. Splatter-effekterne er ganske vist af meget høj kvalitet, men ellers får vi bare en hel masse løben rundt i nogle lange gange, der ikke er til at skelne fra hinanden. Det er ikke udpræget skræmmende. At man har haft meget større ambitioner end budget ses tydeligt i flere af scenerne i Helvede, der ligner noget fra en billig TV-film. Til gengæld får den ikke for lidt på lydsporet, hvor Christopher Young går helt amok med kor og stort orkester.
HELLBOUND: HELLRAISER II er en "rigtig" sequel, forstået på den måde, at vi får en direkte fortsættelse af handlingen i den første film og det med en stribe af de samme skuespillerne. De efterfølgende film i serien har primært Pinhead som omdrejningspunkt, og selv om der fortsat er referencer tilbage til den oprindelige historie, kommer ingen af dem i nærheden af at være en visualisering af Clive Barkers kringlede fantasi. Set i det perspektiv er HELLBOUND: HELLRAISER II i virkeligheden nok den ultimative HELLRAISER-film – uanset hvad man ellers synes om den.

HELLBOUND: HELLRAISER II, England, 1988. Instruktion: Tony Randel. Medvirkende: Clare Higgins, Ashley Laurence, Kenneth Cranham, Imogen Boorman, Doug Bradley. Musik: Christopher Young