Hårrejsende ringe HELLRAISER-gyser

HELLRAISER: REVELATIONS (2011)
Vennerne Steven Craven og Nico Bradley er trætte af det pæne, polerede liv hjemme hos forældrene, så de beslutter sig for at tage et smut til Mexico, hvor bajerne, sjusserne og damerne er billige. Nico bliver dog lidt for kåd sammen med en pige... så kåd, at hun afgår ved døden. De to opsøges så af en vagabond, der tilbyder dem en vej ud af alle deres problemer, og vejen ud er en mystisk pusleæske, der skulle kunne give dem ekstreme oplevelser. Tiden går, og hjemme i USA er de to knægtes forældre og Stevens søster ved at gå til af bekymring. Kun nogle af drengenes ting har de fået hjem fra politiet, heriblandt et videokamera med nogle meget foruroligende optagelser.

HELLRAISER: REVELATIONS er en film, der egentlig ikke burde eksistere, men The Weinstein Company og deres selskab Dimension Films havde fået det problem, at rettighederne til HELLRAISER-franchisen var ved at udløbe for dem, og derfor havde de ikke andet valg end at lave endnu et kapitel i serien. Et manuskript blev klasket sammen, og man henvendte sig til Doug Bradley for at få ham til at gentage sin rolle som Pinhead. Han var dog alt andet end glad for manuskriptet, de hektiske produktionsvilkår og formentlig også størrelsen af lønchecken. Så han sagde nej tak.

This trinket of sensation you feel now will be a delight compared to the onslaught of agony that awaits at our hands.

Pinhead

Rollen gik i stedet til Stephan Smith Collins, der i den grad kæmper med de kringlede replikker, som han leverer med en forbløffende mangel på karisma. Han ser alt andet end skræmmende ud. Der er heller ikke meget gys og gru over de andre cenobitter, så det er noget af en tam affære at se denne film, der har en dvd-spilletid på bare 72 minutter, inklusiv rulleteksterne.

Nu er den under alle omstændigheder så jammer-elendig, at man godt kan spare sig. Da filmen gik i gang var det med nogle rystede videooptagelser af de to unge mænds snak om at tage til Mexico, og jeg havde helt frygtet, at resten ville være sådan. Det er det dog ikke, men man fornemmer tydeligt, at filmen er lavet på ingen tid. Instruktøren Víctor García har intet kunne stille op med det håbløse manuskript af Gary J. Tunnicliffe, der ellers har lavet special makeup-effekter til flere af HELLRAISER-filmene, og derfor burde kende universet. Han kender det desværre så godt, at store dele af historien reelt er en gentagelse af den første film.

Ingen af skuespillerne har det store at byde på, men hvad pokker kan man forvente af en gyser, der er lavet mere eller mindre i panik? HELLRAISER: REVELATIONS nåede da også kun at blive vist i en enkelt biograf, før den røg ud på dvd- og Blu-ray-markedet. Om Clive Barker har set den, ved jeg ikke, men han var temmelig nådesløs på sin Twitter-profil, da han skulle beskrive den: "Hello, my friends. I want to put on record that the flic out there using the word Hellraiser IS NO FUCKIN’ CHILD OF MINE! I have NOTHING to do with the fuckin’ thing. If they claim its from the mind of Clive Barker, it’s a lie. It’s not even from my butt-hole". Og så er det vist ikke nødvendigt at skrive mere om den film, som jeg så på den tyske dvd-udgave. Her får man intet ekstramateriale.

HELLRAISER: REVELATIONS, USA, 2011. Instruktion: Víctor García. Medvirkende: Stephan Smith Collins, Nick Eversman, Jay Gillespie, Tracey Fairaway, Steven Brand. Musik: Frederik Wiedmann.

Ny fantastisk cd med HELLRAISER-musikken

På tirsdag er det 25 år siden, at Clive Barkers HELLRAISER fik premiere i de danske biografer. Tænk at det var helt tilbage i 1987, at vi første gang så Pinhead og alle de andre makabre væsener, der siden er blevet ikoner i skrækfilmens verden. Jeg nåede desværre ikke ind og se HELLRAISER i biografen, men samlede den senere op på video. Allerede dengang var jeg imponeret over Christopher Youngs fantastiske musik og det er stadig et af de bedste og mest markante horror-scores nogensinde.

Soundtracket er blevet udgivet på cd nogle gange, men det har været out of print i en del år, og kan derfor være svært at få fat på. Senest kom det i 2003 i et boxsæt, der også indeholdt musikken fra HELLBOUND: HELLRAISER II og HELLRAISER III: HELL ON EARTH. 2'eren blev også komponeret af Christopher Young og det er endnu vildere end musikken til 1'eren. Så er man til skræk-soundtracks, så skal man altså have noget HELLRAISER i sin samling.

Heldigvis får du nu chancen for at købe disse soundtracks igen. Den 15. november udgiver Buysoundtrax nemlig en dobbelt-cd med Christopher Youngs musik til HELLRAISER og HELLBOUND: HELLRAISER II. Cd'en udkommer i et oplag på 2000 eksemplarer og byder på liner notes af forfatteren Randall D. Larson.

Bonus-info: Christopher Young har komponeret musik til film i mange genrer, men er især kendt for sine horror-scores. Lige nu er han aktuel med SINISTER, men har bl.a. også lavet A NIGHTMARE ON ELM STREET PART 2: FREDDY'S REVENGE, THE FLY II, THE DARK HALF, SPECIES, URBAN LEGEND, THE GRUDGE, GHOST RIDER, THE UNINVITED og DRAG ME TO HELL. Den danske HELLRAISER-plakat er lånt fra denne nostalgiske blog.

Nye HELLRAISER- og CHILDREN OF THE CORN-film fik hemmelig premiere

Det har svirret med rygter i de amerikanske horror-kredse det seneste par døgn. Ud af ingenting fik nogle fans at vide, at HELLRAISER: REVELATIONS og CHILDREN OF THE CORN: GENESIS vil blive vist torsdag aften i en biograf i Culver City i Californien. Det er de seneste kapitler i to ganske populære horror-franchises, så mange gør selvfølgelig en indsats for at komme ind og se dem.

Senere afsløres det, at det drejer sig om visninger for filmholdet og skuespillerne (selv om filmene egentlig er lavet til dvd-markedet), men at det er helt ordinære biografforestillinger, som almindelige dødelige gerne må købe billet til.

Nu begynder de første anmeldelser så at dukke op. Jeg har endnu ikke set nogle af CHILDREN OF THE CORN: GENESIS, men alle er enige om, at HELLRAISER: REVELATIONS er det værste bras. Nu er den også lavet i en helvedes fart for næsten ingen penge - først og fremmest fordi Dimension Films rettigheder til franchisen var tæt på at udløbe. Og så gjaldt det bare om at lave endnu en film. Det er nok ikke så underligt, at Doug Bradley ikke havde lyst til at være med.

HELLRAISER: REVELATIONS er instrueret af Víctor García, mens CHILDREN OF THE CORN: GENESIS (aka CHILDREN OF THE CORN: THE DWELLER) er lavet af Joel Soisson. Kilde: Dread Central m.fl.

Clive Barkers HELLRAISER-tegneserie vender tilbage til marts

For mange år siden udsendte Marvel Comics et HELLRAISER-tegneseriehæfte. Det kom midt i en strøm af andre Clive Barker-spin-off-tegneserier, så jeg købte kun et par stykker af dem dengang. I dag kan jeg ikke lige huske hvordan de var, men nu vender de altså tilbage i form af en serie af genoptryk fra BOOM! Studios. Efter planen vil den første HELLRAISER: MASTERWORKS-bog dukke op til marts.

Oven i det kommer så et helt nyt HELLRAISER-hæfte - og det endda med en historie af Clive Barker selv. Som sædvanlig vil der være diverse varianter af forsiden, så der er nok at dykke ned i for HELLRAISER-freaks.

Bag om masken på horror-skuespilleren

Jeg har i mange år haft Doug Bradleys bog SACRED MONSTERS: BEHIND THE MASK OF THE HORROR ACTOR stående på hylden uden at få den læst. Men nu skulle det være. Bradley er jo manden, der spiller den dæmoniske, fascinerende og grumme Pinhead i HELLRAISER-filmene og bogen er en gennemgang af de mange andre skuespillere, der også har fået en karriere ud af at spille monstre.

Bogen tager udgangspunkt i tidlige hulemalerier af stammefolk, der har klædt sig ud som dyr og bevæger sig videre til shamaner og andre hellige mænd, der har brugt masker til at angive status og udstråle energi og magt. Så følger en kort gennemgang af teater-masker, før vi når frem til stumfilmens dage og nogle af de første horror-ikoner, der har arbejdet med at skræmme livet af publikum. Jeg behøver vist bare at sige Max Schreck! Herefter følger alle de store navne som f.eks. Lon Chaney, Boris Karloff, Charles Laughton, Lon Chaney Jnr, Vincent Price og Christopher Lee. Bradley fortæller om datidens make-up-teknikker og kommer med mange fine anekdoter. Det hele er skrevet i en let tone og måske lidt tilfældigt, men det er sjov læsning.

At dispositionen er en anelse rodet opleves tydeligt i bogens sidste tredjedel, hvor Doug Bradley er nået frem til moderne stjerner som bl.a. Gunnar Hansen, Robert Englund og Kane Hodder. Her får vi nemlig også Bradleys egen historie om sin opvækst, arbejdet som skuespiller i Clive Barkers skuespil og siden introduktionen til rollen som Pinhead. Her forsvinder fokus lidt, men det er rigtig spændende at læse om Bradleys oplevelser med den fantastiske figur - f.eks. da Gunnar Hansen kan fortælle, at han stod i kø ved en messe sammen med de andre fans for at få Doug Bradleys autograf til sin niece - og Bradley vidste ikke, at det var selveste Leatherface, han her mødte.

Alt i alt er bogen et rigtigt fan-projekt og er man bare en lille smule til HELLRAISER-filmene, er den værd at bruge tid på. Min udgave er fra 1996, men der er siden kommet en opdateret version (i 2004), hvor der er føjet et ekstra kapitel til. Her er titlen bare BEHIND THE MASK OF THE HORROR ACTOR.

Pinhead opfører sig som Freddy Krueger, tager ud i rummet, leger gemmeleg og ender med at blive et hit på nettet

De to første film i serien, HELLRAISER og HELLBOUND: HELLRAISER II, kan ses som én lang film, hvor man introduceres for de grumme cenobitter, der på kommando dukker op og flår folk i småstykker, hvis de har leget med en af de mystiske pusleæsker. Det er en stor og kompleks historie, der inviterer til at blive videreudviklet i en stribe nye og dramatiske kapitler. Sådan kom det dog ikke til at gå. De efterfølgende HELLRAISER-film skulle vise sig at være en endeløs række af billige produktioner, der kun bød på få lyspunkter.

HELLRAISER III: HELL ON EARTH (1992)Den arrogante natklubejer J.P. Monroe har købt en mystisk søjle, hvor det viser sig, at Pinhead er blevet fanget. Lidt blod genopliver ham delvist og Monroe bliver fristet af muligheden for at få en masse magt. Imens er den ambitiøse TV-journalist Joey Summerskill på sporet af de underlige ting, der sker i natklubben, men det forhindrer ikke Pinhead i at slippe fri og skabe nye cenobitter, han kan kommandere rundt med.

I am offering you a place at my right hand - flesh, power, dominion

Pinhead

Det var engelske Anthony Hickox, der sad i instruktørstolen på den tredje film i HELLRAISER-serien. Han havde tidligere bl.a. lavet de to underholdende WAXWORK-gysere og er kendt som en god håndværker. Og det er lige det, HELLRAISER III: HELL ON EARTH er: Godt håndværk. Vi er langt væk fra Clive Barkers vilde visioner og får i stedet en mere traditionel film, der ganske vist udvider det univers, disse film foregår i, men som også er skruet sammen, så den kan please et mainstream-publikum.

Selv om Pinhead stadig får lov til at ytre storslåede replikker med sin gravrøst, er han i denne film mere en slags Freddy Krueger, der spreder død og ødelæggelse blandt unge mennesker. Terry Farrell har ikke meget at byde på i rollen som den unge TV-journalist, især ikke i scenerne, hvor hun flygter gennem gaderne fra Pinheads nye cenobitter. Det er i øvrigt nogle sløje kreationer, der ligner noget fra et gammelt STAR TREK-afsnit med Borg-folket. HELLRAISER III: HELL ON EARTH er ikke det store sus, men den går an, hvis man er vild med Pinhead.

HELLRAISER III: HELL ON EARTH, USA, 1992. Instruktion: Anthony Hickox. Medvirkende: Terry Farrell, Kevin Bernhardt, Paula Marshall, Doug Bradley, Ken Carpenter. Musik: Randy Miller.

HELLRAISER: BLOODLINE (1996)
I det 18. århundrede skaber legetøjsmageren Philip Lemarchand en pusleæske på bestilling fra en aristokrat, Duc de L'Isle, der eksperimenterer med det okkulte. Denne bruger æsken til at åbne en port til Helvede, så han kan hidkalde en dæmon. I vor tid kommer en efterkommer af Lemarchand i kontakt med denne dæmon, Angelique, men det er først endnu en efterkommer, der på en rumstation i fremtiden muligvis har fundet ud af, hvordan man lukker porten til Helvede.

Do I look like someone who cares about what God thinks?

Pinhead

HELLRAISER: BLOODLINE var et projekt med en helvedes masse problemer. Selv om Miramax havde godkendt manuskriptet, var det først, da de så det færdige produkt fra instruktøren Kevin Yagher, at det gik op for dem, at Pinhead slet ikke er med i begyndelsen af filmen. De strenge herrer i slips krævede ændringer, og dem havde Yagher ikke tid til at lave. Det blev derfor Joe Chappelle, der fik til opgave at skyde nye scener og få skabt en version, som Miramax ville sende på markedet. Yagher brød sig ikke om det færdige resultat og valgte at gemme sig bag det klassiske Alan Smithee-pseudonym. Og det kan man godt forstå.

Filmen er sjusk fra første til sidste minut. Selv om man forsøger at udvide HELLRAISER-universet med forhistorien om legetøjmageren, der startede det hele, er det en håbløs film. En del skyldes selvfølgelig balladen bag kulisserne, men det virker alligevel på kanten til at være desperat, at man skal se Pinhead tulle rundt på en rumstation. Bruce Ramsey er muligvis en god skuespiller, men han er slet ikke alsidig nok til at bære rollen som Lemarchand i tre så forskellige udgaver. Til gengæld er Valentina Vargas et lyspunkt som dæmonen Angelique. Alt i alt er det dog en jammerdal af en film, der virker uinspireret og billig.

HELLRAISER: BLOODLINE, USA, 1996. Instruktion: Alan Smithee (Kevin Yagher, Joe Chappelle). Medvirkende: Bruce Ramsay, Valentina Vargas, Doug Bradley, Charlotte Chatton, Adam Scott. Musik: Daniel Licht.

HELLRAISER: INFERNO (2000)Kriminalbetjenten Joseph Thorne er en dygtig og intelligent opdager, der dog ikke bruger helt lovlige metoder, når han skal opklare sagerne. En stribe bizarre mord bringer ham på sporet af en mystisk person, der kendes i miljøet som The Engineer. Denne har tilsyneladende kidnappet et barn, hvilket får Thorne til at gå endnu mere ihærdigt til værks. Men han er oppe imod stærke kræfter og til sidst kan han end ikke stole på sig selv.

Your flesh is killing your spirit

Pinhead

Efter fire biograffilm rykkede HELLRAISER-universet nu direkte ud på hjemmemarkedet, og det var ikke nødvendigvis en dårlig ting. Instruktøren Scott Derrickson arbejdede med et meget lille budget, to millioner dollar, på et tidspunkt, hvor producenterne hos Dimension havde travlt med andre ting, bl.a. SCREAM 3. Derfor blev han stort set overladt til sig selv og kunne dermed skabe et af de mere usædvanlige kapitler i HELLRAISER-serien.

Mange fans hader denne film, ikke mindst fordi man ikke ser ret meget til Pinhead, men dette er en af den slags sequels, jeg er helt vildt med. Den har helt klart de tidligere film som sit fundament, men kører i helt sin egen retning. Craig Sheffer er helt fantastisk i rollen som politimanden, der skal være både sympatisk og frastødende på samme tid. Og så er det altid sjovt at se James Remar. Undervejs får vi mange storslåede scener, der i den grad smager af HELLRAISER, mens andet måske bare er underligt. Men samlet set er dette et højdepunkt i den endeløse stribe af fortsættelser, men det er fair nok, hvis Pinhead-fans ikke kan li' den. Men den er også værd at se, selv om man absolut ikke har noget kendskab til HELLRAISER-serien.

HELLRAISER: INFERNO, USA, 2000. Instruktion: Scott Derrickson. Medvirkende: Craig Sheffer, Nicholas Turturro, James Remar, Doug Bradley, Nicholas Sadler. Musik: Walter Werzowa.

HELLRAISER: HELLSEEKER (2002)Trevor og hans kone Kirsty (ja, det er hende fra de to første film) kommer ud for et voldsomt uheld, hvor deres bil kører i en flod. En måned senere vågner Trevor på hospitalet. Kirsty er forsvundet - der var ingen spor af hende i bilen. Trevor er ikke helt sig selv efter ulykken og virkelighed og fantasi glider sammen. Han er dog nødt til at få styr på hele, da politiet mistænker ham for mord. Men der skal vise sig at være endnu værre ting i vente.

Welcome to the worst nightmare of all... reality!

Pinhead

Fotografen Rick Bota skulle blive manden, der blev udset til at holde liv i serien - og utroligt nok blev dette den første af tre HELLRAISER-film, han kom til at instruere. Vi er stadig i "direkte til dvd"-land og derfor blev filmen lavet for et lille budget. Der var dog råd til at hente Ashley Laurence ind til rollen som Kirsty. Dermed fik man skabt et link til de første film, men det var ikke nok til at levere et banebrydende produkt. Nu har hun heller ikke ret mange minutter i filmen.

Ved første øjekast minder HELLRAISER: INFERNO og HELLRAISER: HELLSEEKER utrolig meget om hinanden, men sidstnævnte har slet ikke de samme kvaliteter. Det er forbløffende, at filmselskabet accepterede et manuskript, der i sin grundidé er identisk med den film, man lige havde lavet. Det hjælper heller på det, at hovedpersonen Trevor er alt andet end sympatisk, hvilket lægger en dæmper på det "overraskende klimaks". En film for hardcore-fans.

HELLRAISER: HELLSEEKER, USA, 2002. Instruktion: Rick Bota. Medvirkende: Dean Winters, Ashley Laurence, Doug Bradley, Rachel Hayward, Sarah-Jane Redmond. Musik: Stephen Edwards.

HELLRAISER: DEADER (2005)Journalisten Amy Klein får til opgave at tage til Bukarest i Rumænien for at undersøge en historie om nogle unge mennesker, der tilsyneladende begår selvmord for så at blive vakt til live igen. Lederen af den mystiske selvmords-kult er en mand ved navn Winter. Amy kommer efter en del besvær på sporet af nogle af Winters disciple og snart er hun fanget i et uhyggeligt mareridt.

Dreams are fleeting. Only nightmares last forever!

Pinhead

Det oprindelige manuskript til HELLRAISER: DEADER er i virkeligheden en historie, der intet har med HELLRAISER-universet at gøre. Man valgte dog at skrive det om, så det kunne blive til den syvende film i serien. Samtidig rykkede man filmarbejdet til Rumænien for at spare penge og gik også i gang med at lave otteren, når man nu alligevel havde fået sat nogle folk i arbejde.

Bortset fra, at Rumænien er en spændende lokalitet (dette er ikke en af disse film, hvor man prøver at forklæde et østeuropæisk land som et sted i USA), er det en sløj omgang. Kari Wuhrer er rigtig god som den benhårde journalist og der er en fantastisk scene, hvor det på blodig vis går op for hende, at noget er helt galt. Til gengæld kan Paul Rhys ikke tilbyde meget som den i princippet dæmoniske Winter. Det er tydeligt, at filmselskabet bare ønskede at få hvad som helst ud på markedet - så længe det lignede en HELLRAISER-film - men denne vil skuffe de fleste fans.

HELLRAISER: DEADER, USA-Rumænien, 2005. Instruktion: Rick Bota. Medvirkende: Kari Wuhrer, Paul Rhys, Simon Kunz, Marc Warren, Doug Bradley. Musik: Henning Lohner.

HELLRAISER: HELLWORLD (2005)Chelsea, Allison, Derrick, Mike og Jake forsøger at komme sig efter at deres ven Adam har begået selvmord, fordi han var helt opslugt af online-spillet Hellworld. To år efter bliver de inviteret til en Hellworld-fest i et stort gammelt hus. Festen holdes af en midaldrende herre, der ikke afslører sit navn. Efterhånden som aftenen skrider frem, bliver de unge mennesker fanget forskellige steder i huset, hvor de udsættes for alskens rædsler.

Like a bad horror movie, isn't it?

The Host

Denne film er lavet lige efter 7'eren - endnu engang med Rick Bota som instruktør og endnu engang lavet i Rumænien. Man havde dog kun manuskriptet til 7'eren med i kufferten, så 8'eren er skrevet under et betragteligt tidspres. Det var samtidig lidt af en tilfældighed, at Lance Henriksen kom til at spille hovedrollen. Bota mødte ham på en restaurant i Rumænien, hvor Henriksen medvirkede i MIMIC 3: SENTINEL. Netop som den kendte skuespiller var kommet tilbage til USA, fik man sendt ham manuskriptet til HELLRAISER: HELLWORLD og han gik straks om bord på et fly med kurs mod Rumænien.

Det er underligt, at film, der handler om internettet, har det med at virke kluntede og gammeldags. Sådan er det også med HELLRAISER: HELLWORLD. Det er selvfølgelig meget sjovt, at man har fået skabt en virtuel verden, hvor unge mennesker dyrker HELLRAISER. Desværre hænger resten af filmen slet ikke sammen. Henriksen virker mekanisk og ligeglad og ingen af de unge skuespillere har det store at byde ind med. En meget træt finale på en meget træt serie.

HELLRAISER: HELLWORLD, USA, 2005. Instruktion: Rick Bota. Medvirkende: Lance Henriksen, Katheryn Winnick, Christopher Jacot, Khary Payton, Doug Bradley.

Læs også...
Sadomasochister fra gravens dyb
Turen går til Helvede

Turen går til Helvede

HELLBOUND: HELLRAISER II (1988)
Allerede før den første HELLRAISER-film fik premiere, var der snak om muligheden for en fortsættelse. Og med en omsætning på 30 millioner dollar i alverdens biografer var det oplagt, at Pinhead og hans slæng af seje sadomasochister skulle på den igen. Clive Barker havde dog travlt med andre projekter og var selv kun interesseret i at bidrage med kreative input. Derfor blev det Peter Atkins, en af Barkers gamle teater-venner, der kom til at skrive manuskriptet – baseret på en historie, de to fandt på sammen i selskab med en flaske bourbon. Så kom instruktøren Tony Randel på banen med sine idéer og filmselskabet New World havde selvfølgelig også noget at skulle have sagt. Og alle var enige om, at alting skulle være større, flottere og vildere... og at publikum denne gang skulle en tur til Helvede.

So eager to play, so reluctant to admit it

Pinhead

Kirsty Cotton har undsluppet rædslerne i familiens hus på Lodovico Street, men det er ikke den mest logiske forklaring, hun kan komme med. Dæmoner fra Helvede, der flår dig i stumper og stykker! Det tror ikke selv den dummeste politimand på. Derfor er hun blevet indlagt på Channard-instituttet, et psykiatrisk hospital ledet af den karismatiske og dominerende dr. Phillip Channard. Imens Kirsty lærer Channards assistent Kyle og den mystiske patient Tiffany bedre at kende, har Channard travlt med alverdens skumle planer.
Han har fået fat i den madras, som Julia døde på. Channard lokker en af sine alt andet end raske patienter til at skære sig selv til blods, mens denne sidder på madrassen, og voila: Julia lever igen! Kirsty får en besked om, at hendes far er fanget i Helvede, og der kommer hun snart til, for Tiffany er rigtig god til at løse gåder. Og dr. Channard har en hel samling af de dæmoniske pusleæsker.

We have eternity to know your flesh

Pinhead

HELLBOUND: HELLRAISER II indeholder mange af de temaer, vi kender fra Clive Barker. Den almindelige mand, der stræber efter at opnå uendelig visdom og måske endda blive som en gud, et ukendt og storslået univers, der indeholder både rædsler og vidundere, transformation af kød og blod – både frivilligt og ufrivilligt – og selvfølgelig masser af monstre. Selv om Barker kun har været med på sidelinjen, er hans fingeraftryk tydelige i denne produktion.

Der var ingen tvivl om, at fans af den første film ønskede at se mere til Pinhead, og det ønske opfyldes i nogen grad. Vi hører om Pinheads forhistorie som officeren Elliott Spenser, der – efter at have leget med den dæmoniske pusleæske – forvandles til en af de udsendte dæmoner fra Helvede, der flår folk fra hinanden. Cenobitterne har altså været mennesker engang og det er et vigtigt element i historien.
Dr. Phillip Channard har nemlig studeret disse ting i årevis og har bl.a. et billede af Elliott Spenser. Men han har aldrig selv vovet at pille ved pusleæskerne, men ender alligevel selv som en cenobit. Og han elsker det. Han bliver en slags superskurk, der endda har kræfter til at udslette de andre cenobitter. Det var så en vinkel i manuskriptet, der ikke var så populært blandt seriens fans.

I recommend... amputation!

Channard Cenobite

I det hele taget er HELLBOUND: HELLRAISER II en film, der deler vandene. Enten så hader man den eller så elsker man den. Jeg hader den ikke, men det er ikke en specielt vellykket film. Nok får vi i den grad udvidet seriens univers, men historien flagrer ud i alle retninger og formår slet ikke at opbygge den klaustrofobiske uhygge, der gør den første film så unik. Splatter-effekterne er ganske vist af meget høj kvalitet, men ellers får vi bare en hel masse løben rundt i nogle lange gange, der ikke er til at skelne fra hinanden. Det er ikke udpræget skræmmende. At man har haft meget større ambitioner end budget ses tydeligt i flere af scenerne i Helvede, der ligner noget fra en billig TV-film. Til gengæld får den ikke for lidt på lydsporet, hvor Christopher Young går helt amok med kor og stort orkester.
HELLBOUND: HELLRAISER II er en "rigtig" sequel, forstået på den måde, at vi får en direkte fortsættelse af handlingen i den første film og det med en stribe af de samme skuespillerne. De efterfølgende film i serien har primært Pinhead som omdrejningspunkt, og selv om der fortsat er referencer tilbage til den oprindelige historie, kommer ingen af dem i nærheden af at være en visualisering af Clive Barkers kringlede fantasi. Set i det perspektiv er HELLBOUND: HELLRAISER II i virkeligheden nok den ultimative HELLRAISER-film – uanset hvad man ellers synes om den.

HELLBOUND: HELLRAISER II, England, 1988. Instruktion: Tony Randel. Medvirkende: Clare Higgins, Ashley Laurence, Kenneth Cranham, Imogen Boorman, Doug Bradley. Musik: Christopher Young

Sadomasochister fra gravens dyb

HELLRAISER (1987)
Clive Barker har sagt i et interview, at Hellraiser-filmene ikke længere tilhører ham selv. De tilhører de mange fans – og måske også Doug Bradley, der har været med i hele serien. Og de millioner af fans har i høj grad været med til at holde liv i det groteske univers om Pinhead og hans blodtørstige dæmoner. Hele otte film er det blevet til og nu er et remake af originalen formentlig på vej. Det hele startede i 1987 med en lille billig film om begær, blod og sadomasochister fra gravens dyb.

Larry Cotton flytter ind i familiens gamle hus på Lodovico Street sammen med sin anden kone, den smukke og kølige Julia. I huset finder de en række obskure ting, der er efterladt af Frank, Larrys bror og familiens sorte får. Det får Julia til at tænke tilbage på en dag før sit bryllup med Larry, hvor hun blev forført af Frank. Og han kunne tilfredsstille hende i en grad, så hun lovede at gøre alt for ham. Men Frank er væk. I Marokko har han købt en gammel pusleæske, der skulle kunne give ham uendelig nydelse. Men da han sidder i loftsrummet på Lodovico Street og løser æskens gåde, bliver han flået i småstumper af kødkroge på lange metalkæder. Han har åbnet Helvedes porte og hidkaldt cenobitterne, eksperter i ekstreme og makabre forlystelser.Ved et uheld kommer Larry til at spilde sit blod på loftets gulv og det får Frank til delvist til at genopstå. I al hemmelighed henvender Frank-zombien sig til Julia, der modstræbende går med til at lokke mænd til huset, så Frank kan suge deres blod og få mere kød på kroppen. Men Larrys fandenivoldske datter Kirsty fatter mistanke til sin onde svigermor, men spørgsmålet er, om hun kan overleve at stå ansigt til ansigt med cenobitterne.

We have such sights to show you!

Lead Cenobite

HELLRAISER er baseret på Clive Barkers egen kortroman "The Hellbound Heart". Han havde oplevet, hvordan hans skriverier var blevet forvandlet til de alt andet end vellykkede film UNDERWORLD og RAWHEAD REX, og derfor havde han brug for at sætte en ny standard, da han endelig selv fik lov til at styre løjerne. Budgettet på HELLRAISER var alt andet end prangende, men man havde dog fået en stjerneskuespiller som Andrew Robinson med på rollelisten, hvilket gav et snert af klasse. Og så blev filmen ellers lavet med en rasende energi, hvor man undervejs måtte overkomme problemerne med kreativ desperation.Filmen er langt fra perfekt, men den er banebrydende på så mange måder, at den alligevel blev et hit over hele verden. Gyserfans elsker og støtter deres monstre, og ingen havde nogensinde før set et monster som Pinhead – også selv om den ledende cenobit ikke havde fået sit kælenavn endnu. Pinhead blev brugt intensivt i markedsføringen af filmen, og det pirrede nysgerrigheden hos tusinder af fans. Man ville bare have alt at vide om dette groteske væsen med de kvadratiske udskæringer i ansigtet og de mange søm, der er banket ind i kraniet. Det så ulækkert og fascinerende ud – og det er lige præcis det, HELLRAISER er.

The box. You opened it. We came.

Lead Cenobite

I filmens indledning ser vi Frank Cotton, der prøver at løse pusleæsken. Da det lykkes for ham, flænses hans hud af store kødkroge, der svinger ned fra loftet. Da hans krop er blevet revet i små stykker, roder den ledende cenobit i kødaffaldet på gulvet og prøver at samle Franks ansigt, som var det et puslespil. Det er bare begyndelsen. Undervejs ser vi en hånd, der skæres op af et søm, en våd og snasket genopstandelses-scene, hvor et lig boblende og sydende presses op gennem gulvbrædderne og får kød på knoglerne, mænd, der bankes ned med en hammer, en rotte, der skæres midt over, rotter, der er sømmet fast til væggen og hud, der rives i trevler på kinden. Og det hele sluttes af med en eksploderende krop, der er spændt op til lir på kroge i loftet.

HELLRAISER er ikke en munter film, men det er ikke bare et meningsløst splatter-orgie. Clive Barker er dybt fascineret af at skabe mytologier, og her handler det om en orden af cenobitter, der fungerer som udsendinge fra Helvede, hver gang en eller anden stakkel løser pusleæskens gåde. Undervejs møder vi også et vægkravlende monster med to hoveder og en vagabond, der kan forvandle sig til et flyvende uhyre. Det er åbenbart et sindrigt og meget velfungerende system, der sørger for, at pusleæskens ofre bliver indfanget, flænset og bragt til Helvede.Man kan spørge sig selv om, hvorfor mennesker i det hele taget vil vove at anskaffe sig den dæmoniske æske. Men det er vel den klassiske historie om, at mere vil have mere, og det mystiske og det ukendte er altid fristende. Interessant er det dog, at ingen af ofrene formentlig har hørt om, at det er den sikre død at åbne æsken. Man taber altid, hvis man kommer i kløerne på Djævelen og hans disciple – eller Pinhead og hans muntre flok af læderklædte slagtere. Der er også en snert af, at man skal være forsigtig med, hvad man ønsker sig. Man kunne risikere at få det.

No tears, please. It's a waste of good suffering.

Lead Cenobite

Det er ikke mindst Christopher Youngs storslåede musik, der er med til at hæve filmen op på et niveau over de fleste billige horror-produktioner. Han komponerede en dyster og grum messe med det ene flotte tema efter det andet. Ikke mindst er den valse-agtige musik til Franks genopstandelse noget af det største i genren, men den majestætiske 'main title' er også usædvanlig elegant.

Alt i alt er HELLRAISER en fremragende gyser, der blæser på alle sine åbenlyse svagheder og får dem til at fungere alligevel. Det hjælper selvfølgelig på det, at man har et fantastisk monster, der udspyr citat-venlige replikker med en dyb og dæmonisk stemme. Man tør næsten ikke tænke på, hvordan det færdige resultat havde været, hvis den debuterende skuespiller Doug Bradley havde fulgt sin første indskydelse og havde valgt at spille en af flyttemændene i filmen, så folk kunne se hans ansigt.

HELLRAISER, England, 1987. Instruktion: Clive Barker. Medvirkende: Andrew Robinson, Clare Higgins, Ashley Laurence, Sean Chapman, Doug Bradley. Musik: Christopher Young.

Ny dvd-udgave af HELLBOUND

Anchor Bay Entertainment i USA udgav sidste år en 20 års jubilæums-udgave af Clive Barkers HELLRAISER. Nu følger firmaet op med en deluxe-version af HELLBOUND: HELLRAISER II. På disc'en skulle være noget ekstramateriale, der ikke har været udgivet før. Filmen er ikke en af mine favoritter, men jeg savner alligevel en flot udgave af den i samlingen, så det bliver nok denne her, der kommer på indkøbslisten. Dvd'en er på gaden d. 30. december.

Tiden flyver...

...når man ser mange gyserfilm. Det er måske ikke i sig selv så overraskende, at Anchor Bay til oktober udgiver en 20 års jubilæums-udgave af HELLRAISER - det overraskende er, at der allerede er gået 20 år siden denne film kom frem. 20 år! Jesus wept!

HELLRAISER-jubilæum fejres

I min omtale af On Air Videos HELLRAISER-box nævnte jeg, at den første film har 20-års jubilæum i år. Det har de også opdaget hos Anchor Bay Entertainment (der underligt nok har skiftet navn til Starz Home Entertainment). Detaljerne er endnu ikke afsløret, men der skulle komme en Speciel Edition-dvd med interview med bl.a. Ashley Laurence, Andrew Robinson og komponisten Christopher Young. Det lyder ikke tosset.

HELLRAISER for begyndere

Clive Barkers HELLRAISER fra 1987 (yes, den runder et 20-års jubilæum til september) er på mange måder en fremragende film. Det er også en film, der meget tydeligt afslører sit lille budget, men Barker brager alligevel igennem og får det meste til at fungere på trods af begrænsningerne. Vi har at gøre med episk horror om nådesløse dæmoner fra Helvede, der taler i storslåede dramatiske replikker (af den type fans elsker at citere for hinanden). At Pinhead i skikkelse af Doug Bradley gør det imponerende godt trækker op i det samlede indtryk - det samme gør Christopher Youngs storslåede musik.

Men allerede fra film nr. 2 kører serien af sporet og jeg skal indrømme, at jeg endnu ikke har fået set de seneste fire film af de otte mulige. Til gengæld har jeg lige genset de fire første i form af den billige box, man kan få fra On Air Video. Det er en ganske hæderlig udgivelse til prisen og et godt sted at starte, hvis man ikke har set disse film før. HELLBOUND: HELLRAISER II er ganske vist i fullscreen, men den er ucensureret. HELLRAISER III: HELL ON EARTH byder nok på den flotteste kopi af de fire, mens HELLRAISER: BLOODLINE er temmelig grumset. Man kan få en endnu bedre box fra England med de tre første film, men den har jeg ikke fået købt endnu.