Box Office Mojo har annonceret de foreløbige tal for omsætningen i de amerikanske biografer i denne weekend og det er spændende læsning. SAW VI havde premiere og netop denne serie er kendt for at have nogle meget stærke åbnings-weekender. 14,8 millioner dollar kunne det blive til i denne omgang, hvilket sådan set er meget pænt.
Men der er altså lige den her lille film ved navn PARANORMAL ACTIVITY, der hentede 22 millioner dollar - alene i denne weekend. Den spillede i 1185 biografer mere end for en uge siden, men var alligevel kun ude i 1945 biografer mod de 3036 biografer, der viste SAW VI. PARANORMAL ACTIVITY har på fem uger omsat for 62 millioner dollar og er nu kravlet op på førstepladsen på ugens Top 10-liste.
Denne liste er i øvrigt ekstra interessant, fordi halvdelen af de 10 film er gysere. THE STEPFATHER, ZOMBIELAND og CIRQUE DU FREAK: THE VAMPIRE'S ASSISTANT er også i Top 10. Sidstnævnte havde også premiere i denne weekend, men hentede kun sølle 6,3 millioner dollar. Kilde: Box Office Mojo
Ingen kommentarer:
Send en kommentar