Sløje gys for børn

Det er ikke let at skrive gys til børn. På den ene side skal historierne være spændende og uhyggelige - på den anden side må de ikke være så skræmmende og frastødende, at ungerne ikke kan holde ud at læse dem. En af de forfattere, der har gjort forsøget i denne vanskelige genre, er danske Jacob Weinreich, der indtil videre bl.a. har udgivet otte bøger i serien om Monsterjægerne. Plot og idé bliver åbenbart til i samarbejde med broderen Martin, men han krediteres altså ikke på omslaget, men kun inde i bøgerne.

På fredag har Martin Schmidts MONSTERJÆGERNE-film premiere, så jeg syntes lige, at jeg ville give bøgerne en chance. Jeg blev dog advaret om, at de var "miserable" og "ringe", da jeg lånte dem af min datter, men det skulle hun selvfølgelig ikke bestemme. Nu har jeg læst tre af dem og må desværre erkende, at hun har ret.

MONSTERJÆGERNE handler om drengen Oliver, der med sin familie er flyttet ind i sin farfars gamle hus. Denne er nemlig kommet på plejehjem. Nede i kælderen finder Oliver sammen med en af sine kammerater et mystisk rum med alskens okkulte ting og sager. Et besøg hos farfaderen afslører, at han i sine unge dage været monsterjæger, og det er lige noget for Oliver. Han er nemlig helt pjattet med gyserfilm og uhygge. Og da han netop har set spøgelset af en dreng i skolens svømmehal, tager han affære sammen med vennerne Markus, Luna, Sofie og Hakan.

Bøgerne er skrevet til børn i 8- til 13-års-alderen, men virker tydeligvis rettet mod de yngste medlemmer af denne gruppe. Vi får korte sætninger og korte kapitler og hver bog er på knap 120 sider. Det betyder, at handlingen afvikles i en rasende fart med en masse lykketræf og tilfældigheder, der hjælper de unge monsterjægere videre på deres færd. Allerede i kapitel 2 af den første bog skvatter en af dem over en ledning og skubber til en fryser, så det hemmelige rum bliver afsløret. Og da ungerne på et tidspunkt desperat har brug for at finde frem til en bestemt adresse, så render de ind i Olivers mor, der helt tilfældigt giver dem den information, de har brug for.

Desværre er bøgerne ikke udpræget spændende og komikken er på niveau med de seneste mange års fladpandede børnefilm med irriterende lærere, ulidelige forældre og mærkelige gamle mennesker. At have en hovedperson, der elsker gys, så vi allerede i Dennis Jürgensens Freddy-bøger, men disse var ren skæg og ballade. MONSTERJÆGERNE prøver lidt mere, men fejler. Forfatterne er i øvrigt ikke mere inde i horror-stoffet, end at Freddy Krueger konsekvent i bog nr. 1 staves Freddy Krüger - men det er en mindre ting. Som sagt har jeg læst de tre første bøger i serien og jeg orker ikke flere. De er bare for tyndbenede. Stik hellere dine unger en af R.L. Stines GÅSEHUDS-bøger, hvis de er ude efter et godt gys.