Den danske instruktør Svend Ploug Johansens horror-kortfilm SKIZO har fået to priser i denne weekend. Det skete ved filmfestivalen 28 HOURS LATER, der blev holdt i byen Fareham, to timers kørsel syd for London. SKIZO vandt for bedste mandlige skuespiller (Danny Thykær) og bedste fotografering (Kenneth Skoubølling). Den var også nomineret i kategorien bedste udenlandske film, men måtte se sig slået af den spanske ZOMBIES & CIGARETTES.
Svend Ploug Johansen, Danny Thykær, Kenneth Skoubølling og Mia Foldager (der var produktionsleder på SKIZO) deltog alle i 28 HOURS LATER-festivalen og det skulle have været både fantastisk og hyggeligt. SKIZO blev lavet til Videomarathon 2008, hvor emnet var overvågning. Filmen er inspireret af PSYCHO, men er sandelig også helt sin egen. Den blev i øvrigt hædret med Publikumsprisen ved Videomarathon.
Har lige set den, og jeg kan kun sige positive ting om den. Gid det var en spillefilm istedet.
SvarSlet