torsdag den 21. januar 2010

Danny Elfman hyler mod månen igen

Først blev Danny Elfman hyret til at lave musik til Joe Johnstons THE WOLFMAN. Så blev premieredatoen rykket rundt nogle gange og filmen blev klippet så meget om, at Elfmans musik ikke passede længere. Men da Elfmans kalender ikke tillod ham at arbejde mere på THE WOLFMAN, blev Paul Haslinger ansat til at komponere et nyt score i en helvedes fart.

Men nu er Haslinger åbenbart ude af billedet igen, og man vil nu udkomme med en film, hvor en stor portion af Elfmans musik bliver anvendt. Elfman har stadig ikke selv tid til at arbejde på projektet, men man har hyret nogle komponist-håndlangere til at stykke noget ekstra musik sammen - baseret på Elfmans idéer - så det hele kan gå op i en højere enhed. Det bliver spændende at høre det endelige resultat. Kilde: Cinemusic

1 kommentar:

  1. Lyder som noget rod. Lover ikke godt. Det var ellers en film, jeg havde set lidt frem til.

    SvarSlet