torsdag den 18. februar 2010

Hvad er SHUTTER ISLAND for en størrelse?

I dag har Martin Scorseses SHUTTER ISLAND premiere i de danske biografer. IMDb angiver genren til at være drama-mystery-thriller, men filmen har vakt en del opmærksom rundt om på de forskellige horror-hjemmesider - måske i håbet om, at mester-instruktøren ville være tilbage i CAPE FEAR-land.

Nu vælter anmeldelserne af SHUTTER ISLAND ind, og skribenterne ved ikke helt hvilken genre-etiket, de skal sætte på filmen. FANGORIAs Michael Gingold skriver, at "The first thing that should be said here about SHUTTER ISLAND is that it’s not the consistently scarifying horror film that some of the ads are making it out as - and nor is it trying to be one" og kalder filmen for en "psychological thriller". Bloody Disgusting har været til pressemøde med instruktøren, hvor Scorsese bl.a. talte om filmens horror-elementer, mens Nomad fra Dread Central skriver, at "I can say that the movie you see in the trailer is not really the movie you get".

Tja, hvad skal man mene? Jeg har lidt svært med at gennemskue, om SHUTTER ISLAND skal listes som en af årets horror-premierer. Hvad siger læserne? Kom med nogle bud.

7 kommentarer:

  1. Hmmm, hvis Nomad har ret er det ret ærgerligt, for traileren er faktisk rigtig fed...
    Læste BDs artikel om pressemødet med Scorsese igår - det blev jeg sgutte meget klogere af, manden ævler helt vildt... Og pressemødet med Leo var heller ikke specielt givende...
    Jeg tror jeg venter til den kommer på DVD...

    SvarSlet
  2. Jeg skal ind at se den i aften. Glæder mig som en sindsyg da Leonardo og Scorseses makkerskab sidder lige i øjet *wink wink* Gangs of New York og The Departed *wink wink*.

    Med hensyn til hvad genre det er, så er det faktisk overordnet. Eller det synes jeg i hvert fald. Men hovedsagligt ville jeg sgu nok også gå efter: Mystik/Thriller. Det var mit besyv håber at det var okay. Ellers må du sige til ;)

    SvarSlet
  3. Jeg mener også, at genre-diskussioner kan føre for vidt, men det er fair nok her på siden, hvor enkelte film måske/måske ikke skal omtales. Jeg er f.eks. ikke i tvivl om, at Peter Jacksons THE LOVELY BONES mere er et drama end en gyser, men SHUTTER ISLAND virker mere tricky.

    Meld gerne ind igen, når du har set filmen.

    SvarSlet
  4. Filmen er super god og spændende. Lidt hjerne gymnastik skal der dog til. Som forventet, først i de sidste 10 minutter af filmen afsløres filmens egentlige plot. Først efter man har forladt biograffen begynder man stille og roligt at forstå sammenhængen i filmen og sætte de forskellige ellementer sammen. Det uhyggelige ved filmen er at man selv helt til slut ikke helt tror på de forskellige karakter i filmen. hvem er hvem og hvad er sandt?? GYS !

    SvarSlet
  5. Jeg så filmen i går, og lad mig starte med at sige, at jeg synes det er en fremragende film.

    Mht. til gyser-element, så vil jeg mene at filmen tilhører genren for psykologiske/thrillere fremfor gyser eller horror. Men der er flere creepy steder i filmen, og min kammerat, der lider under at have sarte nerver, synes at filmen var uhyggelig - på den creepy måde.

    Jeg har skrevet mere om filmen her:

    http://dahf.dk/viewtopic.php?f=3&t=30358&start=30

    SvarSlet
  6. Jeg var også pænt vild med den, jeg kan på yderste anbefale at gå ind at se den. Jeg kunne godt lide at man sådan selv skulle få "brikkerne" til at falde på plads efter man er gået ud af biografen. Af hensyn til at afsløre noget synes jeg hellere at man selv skal gå ind at få oplevelsen af dette unikke stykke håndværk.

    SvarSlet
  7. Jeg har ikke selv fået den set endnu, men har efterhånden fået så mange input, at jeg ikke er i tvivl om, at SHUTTER ISLAND lander i kassen med psykologiske thrillere. Jeg er sikker på, at den er creepy, men ikke nødvendigvis horror, så jeg sletter den fra listen over årets horror-premierer... men jeg er stensikker på, at det er en film, der under alle omstændigheder er værd at se.

    SvarSlet