Hvis man holder af musik fra gyserfilm, er der virkelig meget at glæde sig over i denne tid.
Kritzerland har annonceret, at de midt i juni udgiver Albert Glassers musik til EARTH VS. THE SPIDER, Bert I. Gordons primitive, men underholdende, edderkoppe-gyser fra 1958. Selskabet beskriver scoret som "classic B-movie horror music", hvilket jo ikke kunne være bedre. CD'en kommer til at indeholde al musikken fra filmen og den udkommer i et oplag på 1000 eksemplarer.
Quartet Records lancerer en helt ny serie med musik fra Paul Naschys film. Den første bliver med Fernando Garcia Morcillos score til EL AULLIDO DEL DIABLO fra 1987. Cd'en bliver produceret i bare 500 eksemplarer.
Buysoundtrax Records er på banen med John Beals musik til TERROR IN THE AILES, en dokumentar om horrorgenren fra 1984. Cd'en kommer i et oplag på 1000 eksemplarer.
Perseverance Records har travlt med et meget ambitiøst projekt, der gerne skulle komme på gaden midt i juli. Det bliver en 4-CD-box med musikken fra samtlige ti PUPPETMASTER-film. De seks af dem er komponeret af Richard Band, mens Jeff Walton, John Massari og Peter Bernstein hver har lavet til en enkelt film. 8'eren indeholdt ikke noget originalt score.
Og så arbejder Howlin' Wolf Records på at udgive Penka Kounevas musik til MIDNIGHT MOVIE, en nyere amerikansk film af Jack Messitt.
Fedt med "Earth Vs. The Spider"... Det er ikke så længe siden jeg så den, og den er virkelig fed... Det er da et score der skal hjem i samlingen...
SvarSletJeg købte hele Arkoff Library-serien fra UK for næsten ingen penge for år tilbage og det er jeg sgu glad for, for nu er de ikke til at opstøve. Og EARTH VS THE SPIDER er bestemt een af favoritterne. :D
SvarSletDet er også den udgave jeg har (UK Arkoff Library), dog købt herhjemme hos Axel Music... Jeg har nogen stykker af dem, men langt fra hele samlingen, desværre...
SvarSletJeg så dem godt, da TP havde dem. Nogle af dem var helt nede på 10 kr. på et tidspunkt. I UK kom der to samlebokse med dem (som er dem, jeg har).
SvarSletNåede heldigvis at købe alle horror-titlerne, da de havde dem billigt i TP Musik. Jeg har listet dem her.
SvarSletJeg overvejer bestemt at købe EARTH VS. THE SPIDER-soundtracket.
Jeg har en lp, der hedder "The Fantastic Film Music of Albert Glasser", som jeg drømmer om at få på cd. Den rummer stemningsfuld musik fra bl.a. Bert I. Gordon-filmene "Beginning Of The End", "The Amazing Colossal Man" og "The Cyclops" (alle tre fra 1957) samt en længere suite fra Gordons "The Boy and The Pirates" (1960).
SvarSletKritzerland antyder, at de har materiale til i hvert fald en, muligvis to, Albert Glasser-udgivelser, men de vil selvfølgelig ikke afsløre indholdet endnu.
SvarSlet