Men nu kan man selvfølgelig også gribe sagen lidt mere systematisk an, så her er lige en hurtig guide for begyndere ud i kunsten at samle på gysere:
Hvilken type gysere kan du li'?
Er du blevet skræmt af den sorthårede pige i THE RING, Freddy Krueger i A NIGHTMARE ON ELM STREET, hajen i JAWS eller Frankensteins monster? Er du mest til hård splatter eller skal filmene stille og roligt snige sig ind under huden på dig? Vil du se det nyeste af det nye eller er du fascineret af de sort/hvide klassikere? Har du allerede nogle film stående i samlingen og hvilke af dem, var de bedste? Når du tænkt lidt over det, har du måske et bud på hvilke titler, der skal proppes i indkøbskurven næste gang.
Sats på de store serier
Der er nok at ta' fat på og de er meget samler-egnede, fordi de fleste af titlerne indeholder et tal. Kast dig over serier som FRIDAY THE 13TH, A NIGHTMARE ON ELM STREET, HALLOWEEN, AMITYVILLE, SAW, CHILD'S PLAY, SCREAM og alle de andre. Der er masser af gode oplevelser at finde her.
Gå på opdagelse i genrens afkroge
Selv om du har nogle favoritter, så prøv dig frem og eksperimenter med forskellige typer af film. En god gyser-samling har lidt af det hele. Her er nogle titler at begynde med...
- Hjemsøgte huse: POLTERGEIST
- Vampyrer: INTERVIEW WITH THE VAMPIRE
- Splatter: RE-ANIMATOR
- Psykopat: PSYCHO (1960)
- Monstre: JEEPERS CREEPERS
- Varulve: AN AMERICAN WEREWOLF IN LONDON
- Universal-klassiker: BRIDE OF FRANKENSTEIN
- Hammer-klassiker: THE REVENGE OF FRANKENSTEIN
- Aliens: ALIENS
- Zombier: DAWN OF THE DEAD (1978)
- Italienske zombier: ZOMBI 2
- Onde børn: THE OMEN (1976)
- Satanisk: ROSEMARY'S BABY
- Den bindegale fremmede: THE HITCHER (1986)
- Tosse med en motorsav: THE TEXAS CHAIN SAW MASSACRE (1974)
- Kannibaler: CANNIBAL HOLOCAUST
- Italiensk med stil: PROFONDO ROSSO
- Edderkopper: ARACHNOPHOBIA
- Spøgelser: WHAT LIES BENEATH
- Komedie: GHOSTBUSTERS
- Ekstremt fransk: À L'INTÈRIEUR
- Naturen går amok: PROPHECY
- Slasher: HALLOWEEN (1978)
Læs anmeldelser på nettet og snak med dine venner om deres oplevelser med gyserfilm. Der er et hav af muligheder for at blive inspireret til nye ekspeditioner i rædslernes landskab. Man kan også abonnere på et blad som FANGORIA eller købe nogle af de mange opslagsværker om horror, der er udkommet.
Gode tilbud er vejen til en stor samling
I Stereo Studio og en sjælden gang i Tiger-butikkerne kan man finde en pæn håndfuld gysere til 20 og 25 kroner. Ikke alt er lige fremragende, men der er både nye film og klassikere imellem - og udbuddet skiftes ud med jævne mellemrum. De fleste andre kæder som f.eks. Fona har som regel også masser af tilbud - typisk i 50-kroners-klassen. Det er forbløffende hvor hurtigt film i dag kommer på tilbud - og selv om det kan være fristende at købe film brugt, så er det min erfaring, at man ofte kan finde de samme titler som nye til den samme pris.
Køb horror på nettet
Selv om der er kommet mange spændende og bizarre titler på det danske dvd-marked de senere år, er der endnu mere at finde i resten af verden. Og de fleste webshops sender til Danmark. Hvis man har en kodefri dvd-afspiller, kan man bestille film hjem fra USA, men selv om man bare har en helt almindelig europæisk afspiller, så er der masser af fantastiske ting at hente bare i England. Amazon er et sted at starte, men der er mange andre gode butikker på nettet. Prøv dig frem.
Find en fremtrædende plads til din samling
Selv om du også samler på andre genrer, så giv gyserfilmene deres helt egen plads i reolen. Det ser cool ud med alle disse især sorte dvd-rygge med romertal, der står side om side - og det er virkelig noget, som dine gæster vil lægge mærke til.
Tjaa.. bum bum! Det er ikke alle serier der er lige seværdige.
SvarSletGå efter originalerne. Det betyder ikke man skal springe remakes over, men at man skal kaste sig over originalerne først. De er i langt de fleste tilfælde de bedste. Især når det gælder asiatiske gysere, der er originalen normalt langt bedre end den amerikanske remake.
Gå efter de mindre horrorfilmlande: Sverige, Norge, Frankrig, Japan, Hong Kong, Sydkorea, Thailand, Australien da de har ofte noget at byde på.
Og mht online køb, så er Play.com et rigtigt godt sted at handle, priserne er ofte yderst rimelige og de har eksterne handlende der tilbyder de mere sjældne ting og R1. Bare husk at checke horrorfilmen på http://www.bbfc.co.uk/ for evt. censurklip og http://www.dvdcompare.net/ for den bedste version af filmen.
Nej, det er bestemt ikke alle serier, der er lige seværdige, hvilket min gennemgang af THE HOWLING-filmene her på bloggen nok også har afsløret. Men det er en spøjs/mærkværdig/kinky/syret ting ved det her horror at se både fjerde og femte fortsættelse til en film. Og der findes remakes, der er bedre end originalerne, så intet er sikkert og alt er åbent - og er man i tvivl, så gå efter det laveste prismærke for i det mindste ikke at føle sig alt for snydt.
SvarSletEndnu et ret godt sted at købe danske dvd'er er i Blockbuster! Fordelen er, at man kan købe dem, før de kommer på salgs-dvd og hvis man går efter upopulære titler, kan man dårligt nok kalde dem "brugte". Næsten alle de dvd'er fra "Asian Vision"-serien, som jeg købte i BB, havde end ikke været udlejet een eneste gang! En salgsassistent fortalte mig, at ingen gad leje dem. Trist (og mit held. Haha).
SvarSletDet skal iø også lige nævnes, at hvis man vil spare en del på portoen, når man handler hos Amazon, så skal man bruge den britiske afdeling. Selvom man bestiller de samme film fra de samme Marketplace-sælgere i USA, så er portoen ca. 55 kr. billigere per DVD på Amazon.co.uk end den er fra den amerikanske Amazon.com.
Du har simpelthen en katagori, der hedder "Tosse med motorsav"? :-D
SvarSletJeg ville nok også forsøge at snige "Evil Dead 2" ind på listen et sted - f.eks. under "Tosse med motorsav på armen" ;-)
Indrømmet, det er ikke alle kategorierne, der er lige "officielle" - men hvad gør man ikke for at få folk til at se "Saven"?!
SvarSletJeg vil så bare advare mod at starte med at samle på gyserfilm, for det griber hurtigt om sig :)
SvarSletFor et par år siden var min samlede filmbestand på ca. 100 film. I dag nærmer den sig med raske skridt de 800 film og bliver større uge for uge - og så ved jeg endda, at jeg kun tilhører letvægterne endnu :)
Gys er super underholdende, og der er meget godt - og meget skidt, som alligevel på en måde er godt :)
Jeg vil også lige anbefale Laserdisken og Movie World som et godt sted at finde film. Her fandt jeg f.eks. "In the Mouth of Madnes", som jeg havde ledt efter længe - og som de ville sende til Danmark, for det vil sælgerne tilsyneladende ikke altid med region 1 film.
Ja, det kan hurtigt gribe om sig. Kendte engang en mand, der nægtede at være medlem af en bogklub, hvis han ikke også samtidig kunne blive medlem af en reol-klub.
SvarSletHej Søren
SvarSletJeg er lige nødt til at tippe dig! Har netop ved et tilfælde set en film fra 2007 og den var virkelig, virkelig VIRKELIG god!!! Efter at have søgt på din blog, uden at have fundet noget, må jeg konkludere at du ikke har set den?
Filmen hedder "WHISPER" fra 2007 og er i kategorien "ONDE BØRN"! Jeg vil ikke afslører noget af den, men bedst som man synes man har set alle onde børn film, og at de mere eller mindre minder om hinanden, så dukkede denne op med et nyt plot, eller ihvertfald en så tilpads ny vinkel at den SKAL ses ;o)
http://www.imdb.com/title/tt0435528/
Gode skuespillere, god historie, og der er hele tiden detaljer der gør at man ikke har tid til at kigge væk. Eneste minus er nok at der er for lidt blod... :-)
ØV søgte lige igen og må konstatere at du HAR set den og endda anmeldt den - du var bare ikke så begejstret for den :-( Måske den bare ramte mig fordi jeg intet forventede... Well I Liked it!
SvarSletHej Thomas. Jo, jeg har set WHISPER og har skrevet lidt om den i en af mine opsamlinger af mini-anmeldelser, nemlig denne her. Det er bestemt en meget seværdig film, selv om slutningen er lidt tyndbenet.
SvarSletHej Søren. Ja det fandt jeg ud af lige efter jeg havde skrevet første indlæg (skidt research) :o) Synes nu ikke så dårligt om slutningen, Jeg kunne godt lide detaljen med hvem hundene egentlig er, der er ofte en uhyggelig hund med i Onde Børn filmene. Men de er som regel bare den ondes beskytter, her er de lidt ekstra ;O)
SvarSlet