lørdag den 18. september 2010

Minianmeldelse: THE BURROWERS

Det er ikke hver dag, vi ser en horror-western, og når nu det skal være, er det pragtfuldt, at den er så vellykket som THE BURROWERS. Handlingen er enkel: Et hold brave mænd rider ud for at redde nogle nybyggere, der er blevet taget til fange af de vilde – eller hvad det nu er. THE BURROWERS, der hedder DEMONS UNDERGROUND her til lands, er blevet beskrevet som TREMORS i det vilde vesten. Men den er meget mere end det og den skal have så meget kredit for at være en film lavet af folk, der kan tænke udenfor kassen. Værd at se. THE BURROWERS, USA, 2008. Instruktion: J.T. Petty.

1 kommentar:

  1. OBS: MINDRE SPOILER.

    Fik set denne gyser og selvom det var forfriskende at se en western-gyser, som du så ganske udmærket pointerede, så er denne film IMO ikke af høj kvalitet.
    Den er alt for lang tid om at komme i gang, eller også dvæler den ved western-temaet i stedet. Klichéen med kun at antyde de mystiske væsner, og så gradvist give mere og mere, bliver til irritation i stedet, og efterlader filmen med et par ubesvarede spørgsmål.

    Selv om det er mere komedie end western vil jeg foretrække Tremors 4 frem for denne.

    SvarSlet