tirsdag den 14. september 2010

SURVIVAL OF THE DEAD får tæsk af Filmz... også for den tekniske kvalitet af dvd'en

Filmhjemmesiden Filmz har allerede offentliggjort en anmeldelse af George A. Romeros SURVIVAL OF THE DEAD. Det er lidt tidligt måske, eftersom den først udkommer på dvd i Danmark den 28. september, men lad det nu ligge (jeg smed selv en anmeldelse her på bloggen i marts, da jeg havde set den engelske dvd).

Én ting er, at Filmz ikke er vilde med filmen, men det interessante er også, at den tekniske kvalitet af dvd'en får tæsk. Bo Brinch skriver: "Det er ikke en overdrivelse at kalde billedkvaliteten på denne dvd elendig. Der er vanvittigt meget digital støj, hvilket kontrasten naturligvis lider meget under. Derudover forekommer der store mængder blocking - en artefakt, som opstår ved for hård komprimering og inddeler billedet i små segmenter, altså blokke. Flere steder står billedet decideret og hopper pga. denne fejl. Desuden er der gennem hele filmen en tynd, grøn stribe i venstre side, som sandsynligvis er forårsaget af falsk lys i digitaliseringsprocessen".

SURVIVAL OF THE DEAD distribueres herhjemme af Pan Vision, mens det er Atlantic Film, der udgiver den. Nu kan Filmz have fået en dårlig kopi og måske er Blu-ray-udgaven pænere, men det lyder altså som noget sjusk.

3 kommentarer:

  1. Jeg vil lige indsparke en bemærkning.
    Ved ikke om der er gået kludder i release datoerne af "Survival of the Dead" for som Søren ganske rigtigt skriver så skulle den udkomme d. 28. september herhjemme.
    Men men, i Stereo Studio her i Herning har de i de sidste to uger haft et par eksemplarer stående til salg og coveret er identisk med det Søren poster her og der står også Atlantic Film nederst på coveret.
    Så ved ikke liiige hvad der sker der??? Det virker lidt mystisk...

    SvarSlet
  2. De er nu ikke de eneste, der har anmeldt den; fx har Kulturkapellet gjort det allerede d.9 sep. og de skrev, at den allerede ER udkommet.

    http://www.kulturkapellet.dk/filmanmeldelse.php?id=783

    Jeg checkede lige Pan Vision og her står der stadigvæk 28/9. Weird!

    SvarSlet
  3. Det lyder som kludder. Online-butikkerne har den åbenbart ikke på lager, så der må være gået noget andet galt siden at enkelte butikker stiller den på hylderne og anmelderne allerede skriver om den.

    SvarSlet