Den unge danske forfatter Teddy Vork debuterer med DIGET som romanforfatter. Tidligere har han fået udgivet novellesamlingen HVOR SKYGGEN FALDER, men nu forsøger han sig for alvor med en længere historie. Og dog... På omslaget af bogen kan man nemlig læse slaglinjen Roman baseret på danske sagn og myter.
Nede i digets mørke kommer Knud nemlig til at tænke på ting, han har oplevet i sit korte liv og de historier og digte, han har hørt. På den måde flettes de gamle fortællinger ind i den overordnede historie om Knuds overlevelseskamp. Det må siges at være lidt af et vovestykke, men Teddy Vork er en fremragende skribent, der får dette eksperiment til at gå op i en højere enhed.
Jeg er sikker på, at mange læsere vil få åndenød under indledningen, hvor Knud spærres inde i digetDIGET foregår nemlig i en grum og barsk verden, hvor hver eneste dag var en kamp for at overleve. Selv helte-kvadet om Bjovulf har en dyster undertone, der er med til at understrege desperationen i Knuds forsøg på at kapere den forfærdelige situation, han er havnet i. At selve rammen i sig selv er klaustrofobisk, gør bare det hele endnu mere nervepirrende. Jeg er sikker på, at mange læsere vil få åndenød under indledningen, hvor Knud spærres inde i diget. Det er mesterligt skrevet.
Måske får vi lige en myte eller to for meget og Teddy skulle nok have taget livet af et par darlings i skrive-processen. Til gengæld skal han have ros for at bruge datidens ord og begreber som en helt naturlig del af historien. De er med til at gøre bogen endnu mere stemningsfuld.
Og DIGET oser af stemning og uhygge. Meget af det kommer fra Knuds fantasi, fordi han er sulten og bange, men der er helt sikkert også andre kræfter på spil. Alt i alt er DIGET en berigende oplevelse af de sjældne, men man skal være parat til som læser at gå med på forfatterens finurlige leg med de gamle sagn og myter. Links: Forfatterens blog, forlagets hjemmeside
Ingen kommentarer:
Send en kommentar