tirsdag den 25. januar 2011

Jerry Goldsmiths LINK er blevet genudgivet

Er man bare den mindste smule interesseret i horror-scores (eller filmmusik i det hele taget), vil man vide, at et af de mere sjældne soundtracks er Jerry Goldsmiths LINK. Musikken blev i 1986 udgivet på lp og cd af Varèse Sarabande, og det er alt andet end billigt at erhverve sig dem i dag.

Men nu har Intrada netop genudgivet dette opfindsomme og underholdende score. Indholdet skulle være det samme som på 1986-udgivelsen, men man får lige nogle liner notes af Jeff Bond oveni. Og så er oplaget i denne omgang på sølle 2000 eksemplarer, så det vil ikke overraske mig, hvis det bliver udsolgt i løbet af de næste 48 timer.

2 kommentarer:

  1. "Link" er en af de mest spillede cd'er i min samling. Et genialt score, der kombinerer uhyggelig cirkusstemning og bestialsk vanvid i en række satanisk komplekse trommerytmer!

    SvarSlet
  2. Den nye udgivelse er nu udsolgt fra "the usual suspects", så man skal ud hos nogle af de mindre soundtrack-forhandlere eller på eBay for at finde den.

    SvarSlet