tirsdag den 1. marts 2011

De mongolske dødsorm går til angreb

For halvandet års tid siden havde jeg en nyhed her på bloggen om filmen SAND SERPENTS, hvor amerikanske soldater bekæmpede gigantiske orm i den afghanske ørken. Det lød virkelig dumt, men åbenbart ikke dummere end at andre også kaster sig ud i at lave gysere om store orm.

Den 26. april udgiver Lionsgate i USA filmen MONGOLIAN DEATH WORM, der naturligvis handler om mongolske dødsorm. Det er et kryptozoologisk væsen, men det ser ud til, at de i filmen er markant større end legenderne om dem. Det er Steven R. Monroe, der har skrevet og instrueret filmen. Han har senest lavet remake-udgaven af I SPIT ON YOUR GRAVE, men har flere billige TV-produktioner bag sig i stil med MONGOLIAN DEATH WORM - blandt andet WYVERN. Kilde: DVD Active

9 kommentarer:

  1. Jeg ved ikke med filmen - men det er sgu da et fantastisk cover:)

    SvarSlet
  2. Hvem kom først med store sandorme? Eksisterede tanken før Frank Herberts "Dune" (1965)?

    SvarSlet
  3. Et sprogligt spørgsmål (og det er meget muligt jeg tager fejl), men hedder det ikke "mongoliske" orme, når de kommer fra Mongoliet??? "Mongolske" orme lyder som ormeudgaven af Morten og Peter..?

    SvarSlet
  4. Nix, det hedder faktisk "mongolsk".

    SvarSlet
  5. Abra, dem med sygdommen er jo netop opkaldt efter indbyggerne fra Mongoliet, fordi man i sin tid (fejlagtigt) mente, der var sammenhæng mellem hvordan mongoler (dem med sygdommen) og mongoler (dem fra landet) så ud.

    SvarSlet
  6. I en tredje mongolsk kategori finder vi rumskurken Ming the Merciless fra planeten Mongo! :-)

    SvarSlet
  7. Søren: Du har sikkert ret, og som jeg skrev kunne jeg sagtens tage fejl... Men prøv at kigge her http://klodsland.dk/product.asp?product=42050 - de kan selvfølgelig også tage fejl...

    Jack: Det har jeg aldrig kunnet få bekræftet, men det gættede jeg også selv på da jeg var yngre...

    Og nu skal jeg nok lade være at afspore tråden yderligere...

    SvarSlet
  8. Begge former er strengt taget korrekte, men "mongolisk" er morfarsprog.
    http://sproget.dk/lookup?SearchableText=mongolsk

    SvarSlet
  9. Hehehe, ja ok, må så alligevel komme med endnu en bemærkning... For du rammer fuldstændig plet der, Nicolas - jeg er sgu lidt morfar-agtig rent sprogligt... (Og tak for linket...)

    SvarSlet