onsdag den 16. marts 2011

Iskoldt gys fra Grønland

Jeg ved godt, at overskriften er virkelig plat, men den lå altså lige til højreskøjten. Det er heller ikke hver dag, at man kan fortælle om en horror-thriller fra Grønland, men nu kommer der altså en af slagsen. Titlen er QAQQAT ALANNGUI eller SKYGGER I FJELDET, og den handler om seks nyklækkede studenter, der i en øde hytte får problemer med en alt andet end venlig fjeldgænger.

Filmen er produceret af Tumit Production, er instrueret af den 33-årige Malik Kleist og den har kostet to millioner kroner at lave. QAQQAT ALANNGUI får premiere i Grønland den 3. juni. Man kan se en trailer og ellers følge med på Tumit Productions Facebook-side. Kilde: Sermitsiaq

7 kommentarer:

  1. Havde faktisk ikke nogen forventninger til filmen. Var inde at se den sammen med kæresten den 4. juni, den kan varmt anbefales, danske film har virkelig noget at lærer, Qaqqat Alanngui er virkelig en uhyggelig og utrolig spændende film.
    5 stjerner ud af 6.

    SvarSlet
  2. Mange tak for minianmeldelsen. Det bliver virkelig spændende at se den. Håber at den en dag kommer i dansk distribution.

    SvarSlet
  3. Er der nogen snak om en evt. dvd-udgivelse af denne film, fordi jeg kunne faktisk rigtig godt tænke mig at se den...?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har ikke set noget endnu, men jeg skal nok holde øje med det.

      Slet