søndag den 6. marts 2011

Zombier og vampyrfilm fra Pakistan

Når man siger splatterfilm, er Pakistan næppe det første, der falder en ind, når man skal nævne lande, der laver gysere med blod, indvolde og zombier. Men nu har Pakistan altså lavet filmen ZIBAHKHANA, der ganske vist delvist er lavet for engelske penge. Den internationale titel er HELL’S GROUND og i juni kan man få fornøjelsen af at se den hjemme i sin egen stue, takket være Another World Entertainment.

Der bliver endda tale om en dobbelt-disc-udgivelse, for man får oven i købet den pakistanske ZINDA LAASH fra 1967. Det er en vampyrfilm, der internationalt er kendt som DRACULA IN PAKISTAN og THE LIVING CORPSE. Meget syret...

1 kommentar:

  1. Fra en ynder af worldweird horrorfilm skal der bestemt lyde et stort "bravo" og et klap på skulderen til AWE for denne kommende udgivelse!!

    Personligt synes jeg, at ZINDA LAASH er den bedre film af de to, og har den mest interessante baggrundshistorie (det er den første film, der har fået en X-rating i Pakistan), men set ud fra et kommercielt synspunkt er det måske forståeligt nok, at udgivelsen lancere med HELL'S GROUND som hovedfilm. Men hvis nogen skulle købe DVD'en og ikke bryde sig om "hovedfilmen" vil jeg bestemt fraråde, at de skiller sig af med den uden af se "bonusfilmen".

    PS: og så har vi jo fornyligt snakket om "Planet X"-programmer andetsteds i Cyberspace, og sjovt nok var ZINDA LAASH en af de film, Jakob Stegelmann præsenterede i det allerførste afsnit. Han kaldet den "Dracula i Pakistan".
    :D

    SvarSlet