fredag den 1. april 2011

NASA vil sende zombier til Mars

Den amerikanske rumfartsorganisation NASA har planer om at sende zombier til Mars. Det fremgår af en pressemeddelelse, der er blevet sendt ud i dag.

- Vi har i mange år arbejdet på et tophemmeligt projekt, der vil revolutionere rumfarten, afslører forskningsleder Airplay Floods fra NASA.

- De fleste mennesker kender zombier fra Hollywoods skrækfilm, men vi har udviklet en metode, der kan vække nyligt afdøde personer til live igen. Overraskende nok har det vist sig, at en del af de mest basale funktioner i hjernen bevares. Det er en fordel på den lange rejse til Mars, hvor alting alligevel styres pr. computer. Vores zombie-astronauter kan så træde til og løse simple opgaver, hvis behovet skulle opstå, siger forskningslederen.

Projektet, der er udviklet på Haiti, har fået kodenavnet Gear Gore Romeo. Airplay Floods indrømmer, at det selvfølgelig vil være en stor kamel at sluge for mange, at det første menneske på Mars er en zombie. Men han afslører også, at den største udfordring har været at fremstille en form for næring, som zombie-astronauterne vil spise.

- Vi har nu udviklet en hjernepasta, der består af lige dele chimpanse- og fårehjerne, som vores afdøde astronauter er helt pjattede med, fortæller han.

6 kommentarer:

  1. fantastisk ide(loooooooooool)

    SvarSlet
  2. Martin Schjönningfredag, 01 april, 2011

    Hehe :) Space of the Dead. Det kunne faktisk være Romeros 7'er, hvis niveauet bliver ved med at dale med samme hastighed som hidtil :D

    SvarSlet
  3. Ja, nu er det jo blevet tradition med lidt sjov på denne festlige dato.

    SvarSlet
  4. Jeg vidste det: Kvinder er fra Venus, zombier er fra Mars!

    SvarSlet
  5. Airplay Floods... Han kommer med garanti fra den finske by Ranslirpa... Fed nyhed ellers - ville gerne smage den der hjernepasta...

    SvarSlet