A SERBIAN FILM er et makabert og grænseoverskridende mesterværk

Den tidligere pornostjerne Milos bor sammen med sin kone Maria og sin seksårige søn Petar. Maria kender alt til hans fortid, og de lever blandt andet af de penge, Milos tjente dengang. Men stakken af pengesedler svinder ind, og derfor bliver Milos interesseret, da en af hans kvindelige kolleger fra branchen, Lejla, fortæller ham, at der er noget stort under opsejling.

Den stenrige og ambitiøse pornograf Vukmir leder efter skuespillere til sine særlige "kunst-film" - film, der laves på bestilling og som har et unikt og grænseoverskridende indhold. Milos bliver fristet af den store løncheck og skriver under på kontrakten - og accepterer modvilligt, at han intet må få at vide om filmens plot. Så begynder en lang rejse ned i Helvede.
Srdjan Spasojevics SRPSKI FILM (eller A SERBIAN FILM) er en af vor tids mest kontroversielle og omdiskuterede produktioner. Nu kan det være vanskeligt at finde ud af, om en film reelt er blevet forbudt i et land eller ej, men i Spanien og i Tyskland må den åbenbart ikke vises. I England havde censur-myndigheden BBFC den store pegefinger fremme og bad om at få klippet hele 49 scener ud, så filmen blev godt fire minutter kortere. Og i Sverige er den blevet boykottet af de fleste online-dvd-forhandlere.

Der er ingen tvivl om, at A SERBIAN FILM er en meget voldsom oplevelse, der vil chokere de fleste. Her er en film, der tager dig steder hen, hvor du ikke har lyst til at være - og den er næsten umulig at ryste den af sig. Srdjan Spasojevic er ikke bare en dum østeuropæisk instruktør, der forsøger at score nogle billige point ved at sende en sjusket exploitation-film på markedet.

Det er ikke rart at se A SERBIAN FILM, og du vil føle dig beskidt bagefter

Han har skabt et makabert mesterværk, der giver sit publikum et kig ned i afgrunden; helt derned, hvor de mest frastødende menneskelige følelser, drifter og intentioner driver rundt som en mørk klistret substans, og hvorfra kun de værste monstre kan trække sig fri af dyndet. Det er ikke rart at se A SERBIAN FILM, og du vil føle dig beskidt bagefter - men det er på mange måder en nødvendig oplevelse.
A SERBIAN FILM handler blandt andet om porno uden at være hverken for eller imod genren. Men den minder os om, at det er en genre med dystre skyggesider som for eksempel børnepornografi. Vukmir taler for, at porno er kunst, men han har ikke meget til overs for branchen. "Pornofilm laves, så de, der er ikke kan få en kvinde, kan komme. De laves af slagtere, der ikke kan se forskel på et kamera og en kost", siger han. Vukmir understreger, at "Jeg laver ting, ingen andre laver. Kun til udvalgte kunder".

Pornomodellen Lejla fortæller Milos, at hun kan kneppe dyr for kunstens skyld og at det ikke er så slemt at sutte den af på et æsel. Senere får Milos at vide af Vukmir, at "Ofre sælger. Ofre indhenter den højeste pris i denne verden". Dette krydres med, at Vukmir indrømmer, at børn er hans speciale. I første omgang fortæller A SERBIAN FILM historien om, hvor langt nogle folk vil gå for at tjene penge og hvor langt andre vil gå for at skabe kunst. Og da Vukmirs kunder tilsyneladende er uden grænser, bliver det i sidste ende en film, der handler om overgreb og manipulation.
Instruktøren Srdjan Spasojevic har sagt, at filmen er et billede på de overgreb, som den serbiske regering udøver, og at den handler om de politiske ledere, der hypnotiserer befolkningen til at gøre ting, de ikke har lyst til. Det er i høj grad galningen Vukmir, der i filmen får lov til at udtrykke sin foragt for, hvad Serbien er blevet til. Måske er det en smule firkantet og bastant, men det tager heldigvis ikke overhånd. Publikum i resten af verden kan vælge også at kigge på den vinkel - og så ellers forholde til den overordnede historie om mennesker, der bliver ofre for eller selv bliver forvandlet til monstre. Her er vi lidt i samme terræn som Eli Roths to HOSTEL-film.

Mange mener, at det er en drivkraft i kunsten at overskride grænser. Andre vil så påstå, at det ikke nødvendigvis giver for eksempel en instruktør carte blanche til at fylde sin film med ultravold, pædofili og nekrofili. Det er en kompliceret diskussion, men efter min mening kan det være vanskeligt at dykke ned i disse emner uden at vise det, historien rent faktisk handler om. Srdjan Spasojevic går så helt amok, men samtidig formår han også at problematisere de temaer, der tages op i filmen. På den måde kommer han hele vejen rundt - også selv om han i de sidste scener fortæller os, at der ikke er noget håb, at der ikke er nogen grænser for fornedrelsen.
I Spanien er A SERBIAN FILM blevet anklaget for at være børneporno. Det er lidt den samme undskyldning, som nogle af de svenske dvd-forhandlere har brugt for ikke at ville sælge filmen. Man kan sige, at de anvender den samme taktik, som når dansk politi knalder rockere for socialt bedrageri - hvis man ikke kan bure dem inde for vold og narko, så må man gå efter det, man kan sende dem bag tremmer for.

A SERBIAN FILM er ikke børneporno, selv om den - blandt meget andet - handler om pædofili. Derfor giver det heller ikke mening at censurere filmen - uanset hvor grusomme scenerne er. Som horrorfans har vi det nok siddende på rygraden, at censur er noget bras. Men debatten om A SERBIAN FILM er så glohed, at den tvinger os til at reflektere over tingene. Vi er nødt til at gå et niveau op og sige, at "censur er noget bras, fordi..." - og så komme med de nødvendige argumenter.
A SERBIAN FILM ville ikke fungere, hvis det ikke var for de dygtige skuespillere. Hovedrolleindehaverne er efter sigende nogle af de største stjerner i Serbien, og det er lidt vildt, at de har kastet sig ud i at medvirke i et projekt som dette. Den tekniske kvalitet er tårnhøj med lækre (og ulækre) billeder og de fleste special effects er ganske overbevisende.

Kun i filmens mest omdiskuterede scene ser det hele noget kunstigt ud, men jeg fornemmer lidt, at det er med vilje. Og så er filmens elektroniske soundtrack effektivt og hypnotiserende. Det er skabt af rapperen Wikluh Sky (der krediteres som Sky Wikluh i rulleteksterne, men nu har han vist et hav af dæknavne).
I striben af grænseoverskridende horrorfilm fra det seneste årti er A SERBIAN FILM noget af det vildeste, man kan udsætte sine sanser for. Men det er på ingen måde en film, jeg vil anbefale til alle - selv ikke hvis man for eksempel har set CANNIBAL HOLOCAUST eller MARTYRS. Og det er slet ikke en film, der egner sig til en sjov fredag aften med gutterne, hvor man skal se noget "fed splatter" og drikke dåseøl. Jeg siger ikke, at man skal omgås denne film med ærefrygt. Min pointe er, at du skal være parat til at tage med på en rejse ind i de mørkeste afkroge af syge menneskers sind - og at det er dit eget ansvar at finde tilbage igen.

I striben af grænseoverskridende horrorfilm fra det seneste årti er A SERBIAN FILM noget af det vildeste, man kan udsætte sine sanser for

Og når nu netop censur-debatten er i fokus i forbindelse med denne film, så vil jeg gerne understrege, at jeg ikke er tilhænger af indholdscensur. Til gengæld går jeg ind for vejledende aldersgrænser, og jeg ville ikke have nogle problemer med, at der var en 18 års-grænse på A SERBIAN FILM - men jeg accepterer selvfølgelig, at der står 15 år på omslaget. Jeg så SRPSKI FILM på dvd-udgaven fra Cinematic Vision, der er komplet og ucensureret. Der er ikke noget ekstramateriale på skiven.

SRPSKI FILM (A SERBIAN FILM), Serbien, 2010. Instruktion: Srdjan Spasojevic. Medvirkende: Srdjan Todorovic, Sergej Trifunovic, Jelena Gavrilovic, Katarina Zutic, Slobodan Bestic. Musik: Wikluh Sky.